FOA og 3F på gaden for efterlønnen

Torsdag 8. september gik medlemmer og tillidsvalgte i FOA Aalborg og 3F Aalborg på gaden for at minde danskerne om, at efterlønnen stadig kan reddes.

”Efterlønnen skal på dagsordenen i valgkampen. Amputationen af det meste af efterløns-ordningen har fyldt alt, alt for lidt.

Uddelingen af materiale om efterlønnen skete I 35 byer i hele landet, og mange steder foregik aktiviteterne sammen med 3F og Fødevareforbundet NNF.

Det er de tre forbunds medlemmer, der gør mest brug af efterlønnen.  Det gør de, fordi de begynder tidligt på arbejdsmarkedet, og mange af dem har hårdt arbejde. Hvis man først er slidt helt op og – måske – kan få førtidspension, så er det for sent at få en værdig tilværelse efter arbejdslivet, hvor man stadig kan noget.