Bevar efterlønnen står der på Kristian Gaardsøes vest

Efterlønsreform tyveri ved højlys dag

Så er den her – regeringens tilbagetrækningsplan, og hvis man havde frygtet det værste, må frygten siges at have været velbegrundet. For den reform, der lægges op til, er intet mindre end en krigserklæring imod a-kasserne og lavindkomstgrupperne. Men at regeringen uden så meget som at blinke har tænkt sig at tyvstjæle 32 mia. kroner fra den danske befolkning er næsten ikke til at fatte.

Da VK-regeringen fremlagde sin reformplan kom det frem, at de ikke har i sinde at tilbagebetale de penge, som a-kasse medlemmer har indbetalt til ordningen fra 1981-1999. I denne periode finansierede man efterlønsordningen ved at lade prisen for at være medlem af en a-kasse stige. Det drejer sig i runde tal om 32 mia. kroner. Hvis du har været medlem af en a-kasse i perioden 1981-1999, så vil VK-regeringen skylde dig omtrent 60.000 kroner, hvis de får held med at gennemføre deres politik. Penge som kunne lune i indbetalernes pensionskasse eller lommer.

Men sådan går det ikke. Det har beskæftigelsesminister Inger Støjberg gjort fuldstændig klart: ”Det var en anden tid og en anden måde at gøre det op på. Man indbetalte både til dagpenge og til efterløn, og derfor kan man ikke skille det ad.” Hvor belejligt. Det er kreativ bogføring så det batter og tyveri ved højlys dag. Vi kan jo ikke låne sig til velfærd, lyder tilbagetrækningsplanens billige motto. Nej, men snyd og tyveri er man åbenbart ikke for fin til.

Spørgsmålet er så, om VK-regeringen overhovedet har tænkt sig at bruge de tilranede penge til velfærd. Man kan have sin tvivl. I bedste fald vil de blive brugt til at lukke det hul i statskassen, som VK har opbygget, fordi deres rige venner skulle have skattelettelser. I værste fald vil de offentlige nedskæringer fortsætte og pengene havne i de riges lommer i ny omgang skattelettelser. Senest har de konservative meldt ud, at man uden problemer kan finde 35 milliarder i skattelettelser inden 2020.