Velfærd er håndholdt velfærd

Velfærdsledelse indebærer et opgør med den New Public Management-kultur, som har bredt sig i den offentlige sektor siden firserne. NPM hylder idéen om konkurrence, og tilhængere af idéen ser velfærd som en hyldevare på linje med køleskabe og biler, som skal sælges til forbrugere med profit for øje.

Vi i FOA kunne ikke være mere uenige. Velfærd er ikke noget, man kan masseproducere på samlebånd. Moderne tiders velfærd er håndholdt velfærd, og den opstår i mødet mellem en professionel og en borger med et særligt behov. Og her duer det ikke, at vores velfærdsledere og velfærdsmedarbejdere på forhånd er bundet på hænder og fødder på grund af mangel på ressourcer og alt fra stram styring oppefra.

Velfærdsledelse kræver et opgør med den stramme centrale styring og med den dogmatiske tro på, at konkurrence og privatisering fører til bedre velfærd. Og så kommer vi heller ikke udenom, at ordentlig velfærd koster. VK-regeringen påstår, at der ikke er råd til velfærd, men det er udelukkende et spørgsmål om prioritering. Og mens VK prioriterer at fylde deres rige venners lommer med penge fra fællesskabets kasse, mener vi i FOA, at disse penge i stedet skal bruges på velfærd til alle.