• Læs op
• Udskriv

”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”

Nej, citatet kommer ikke fra den tidligere VK-regerings principprogram, selv om det kan være nærliggende at tro, når man ser tilbage på den udvikling, som de sammen med Dansk Folkeparti har stået i spidsen for de sidste ti år, grådighedens årti. Citatet er heller ikke taget fra, hverken Fair Løsning eller den nye socialdemokratisk ledede regerings program, selv om det også kunne være nærliggende at tro. Citatet stammer derimod fra Matthæus-evangeliet, og netop dette vers har givet navn til den såkaldte Matthæus-effekt, som i sin enkelthed går ud på, at de, som i forvejen har magt og rigdom, kan bruge disse ressourcer til at opnå endnu mere magt og rigdom. Det er denne effekt, vi ser slå igennem i markedsøkonomier som USA, hvor der ikke findes et skattesystem, der sikrer en retfærdig omfordeling af ressourcerne. Resultatet er utryghed, fattigdom og stor social ulighed.

Regeringen, og især SF, har haft travlt med, at fremstille skattereformen som en rigtig rugbrødsreform, som handler om den hårdtarbejdende rengøringsassistent, som arbejder om natten, så der er rent, når vi andre møder på arbejde eller den hårdtarbejdende som står op tidligt om morgenen for, at smøre madpakker med leverpostej. Tal fra skatteministeriet siger imidlertid, at reformen nok snarere må betegnes som endnu en rødvinsreform.

Husker nogen S og SF’s store plan ”Fair Løsning”? Heri gjorde de op med den daværende borgerlige regerings asociale økonomiske politik, der ifølge dem selv betød, at de rigeste under VK-regeringen havde fået skattelettelser for 60.000 kr., mens de fattigste havde fået sølle 3.700 kr. Vi blev stillet i udsigt, at når S og SF kom til magten, skulle den almindelige lønmodtager i højere grad tilgodeses, og dem, der havde nydt godt af VKO’s topskattelettelser skulle betale lidt ekstra. Hvordan hænger det lige sammen med, at direktør Jensen nu får over 5000 kr. ekstra til dyr rødvin?

Jow, jow, jeg er med på, at man ikke kan tage selv, men at man er afhængig af Det Radikale Venstre med Margrethe Vestager i spidsen.

Regeringen forsvarer aftalen med, at de laveste indkomster ikke fik meget i skattelettelse under den tidligere regering. Men det var der vel heller ingen, der havde ventet sig af en borgerlig regering. En borgerlig regering må vel forventes at føre borgerlig politik. Mere uforståeligt er, at en socialdemokratisk ledet regering med en SF’er på skatteministerposten fører serien af rødvinsreformer videre, tro mod den borgerlige ånd.
Helt i tråd med den borgerlige ånd er også, at det nu igen er de svageste i samfundet, som skal betale prisen for, at vi andre kan få endnu en skattelettelse. Derimod klæder det en socialdemokratisk ledet regering rigtigt dårligt.

Regeringen bliver rødere og rødere, ja ikke i politikken, men i hovederne. Det må være flovt at være rød blok og føre blå politik.

Det virker sgu på os dødelige, at Margrethe Vestager styrer hele regeringsarbejdet. Med arrogance og bedreviden og ikke mindst borgerlig ideologi har Margrethe Vestager fået drejet socialisterne ud på en helt forkert kurs. SÅDAN ER DET JO, som hun siger.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det er lykkedes Det radikale venstre, pludselig at blive betegnet som Rød blok. Jeg ved ikke om I, ikke også har undret jer.

Tænk sig, hvad det tredje ben i Regeringen nåede at få skabt flertal for inden valget. Forringelser på efterlønnen, hvilket i store træk betyder afskaffelse af efterlønnen. Forkortelsen af dagpengeperioden og forringede genoptjening.

Beslutninger som graver endnu større skel i den danske befolkning.
Beslutninger som står ved magt – SÅDAN ER DET JO.

Ja, sådan er det jo, når økonomi kommer før mennesker. Vi kommer til at opleve rigtig mange skæbner i den forbindelse. Folk må gå fra hus og hjem, når de falder ud af dagpengesystemet.
De lærde skændes meget om det er tusinder eller 10-tusinder, som falder ud.
Endnu en diskussion om det økonomiske ved sagen.
Jeg tror at den person der falder ud får det lige svært om der er et tusinde eller 30 000 lidelsesfæller.

Det eneste rigtige ville være, at forlænge udsættelsen at de to års dagpengeperiode, indtil den såkaldte kickstart har gjort sit indtog.

Det er jo for fanden ikke den enkeltes skyld, at vi har haft en såkaldt krise i landet.
Man kunne jo have brugt, nogle af de million/milliarder som man har givet til skattelettelser til dem der i forvejen har, til at få skabt nogle jobs i stedet.

Så hermed en opfordring til regeringen om at søge alle muligheder for at hjælpe, de af vores medborgere, som har det sværest.

Hva så, hvordan skal vi så arbejde sammen om det, at få skabt jobs til de ledige og i øvrigt et arbejdsmarked som er værd at være i og som er til at holde ud til at være i.

Der ville være god logik i:
At forlænge dagpengeperioden
At reducere genoptjeningskravet
At lempe retten til supplerende dagpenge
At indføre sikkerhedsnet før udfald i form af job eller uddannelse
At modernisere jobrotationsordningen
At indføre orlovsordninger og arbejdsdelinger

Og vi kunne jo have ført 3-partsforhandlingerne til ende.

Det er både underligt og uforståeligt, at finansminister Corydon, aflyser forhandlingerne inden de reelt er startet. Hvis han havde stået på Aalborg Stadion, ville vi have råbt TUDEFJÆS efter ham.

Det virkede lidt som om, at nogen havde givet håndslag på noget.

De gjorde dog vært uden regning. De havde ikke taget alle i ed.
Fagforeningerne, hovedbestyrelserne og baglandet eller de hårdtarbejdende madpakkesmørende arbejdere, var ikke blevet ordentligt inddraget.

Pudsigt nok ville de hårdtarbejdende madpakkesmørere ikke, sådan lige uden videre, afgive to fridage, samtidig med at de ser på, at deres kolleger fyres i hobetal.

De synes, forståeligt nok, at det ikke var deres tur til igen at betale de rige ædegilde og frås.

På trods af at arbejdsgiversiden selvsagt også er med, når vi siger trepart, forholdt de sig helt i ro og sagt på nordjysk, fes på hamlen.

Ja, ja, hør nu ikke at jeg blot vasker hænder. Jeg synes ikke, at trepartsforhandlingernes forløb var det kønneste jeg har set. Alle, også fagbevægelsen må tage sin andel af kritikken.

Ikke desto mindre ville en trepartsaftale på kunnet have hjulpet os videre.
En trepartsaftale, hvor vi fik taget bid på

Min oplevelse er at Regeringen bliver rødere og rødere. Nej, nej, ikke i politikken, men i hovedet. Jeg forstår dem godt. Det er flovt og må være flovt, at føre en så blå politik som er tilfældet.

Den borgerlige opposition er nu heller ikke noget at råbe hurra for.

De borgerlige partier mener nu helt åbenlyst, at den danske model er noget møg. En model som de altid har pralet af og udbredt kendskab til, i alle de lande som har ønsket at lytte.
Men det kan da nok være, at synspunkterne har ændret sig.
Dansk Folkeparti opfordrer 3F medlemmer til at melde sig ud af fagforeningen. Liberal Alliance vil skrotte de offentlige overenskomster. Venstre vil gøre op med fagforeningernes konfliktret og de konservative opfordrer ligefrem borgerne til at benytte restauranter, som ikke har overenskomst.
Alle borgerlige politikere som senest ved valget udråbte sig, hver især, som det sande arbejderparti. Jeg har kun et udsagn til overs for det. Vor Herre bevare os.

Det er sølle, det er urimeligt og det er latterligt.

Hvordan kommer vi så videre?
Det nemmeste er selvfølgelig at sige, at der bare skal gøres det modsatte af, hvad der foregår i vores samfund lige nu.

Vi har derimod brug for:
• At de ledige hjælpes til et arbejde. Altså at regeringen fører en politik der skaber arbejde.
• At vi gør en akut indsats for de ledige som står til at miste dagpengene, så de ikke må gå fra hus og hjem
• At der bliver lavet en mere menneskelig finanslov, hvor vi med de bredeste skuldre kommer til at bære
• At der arbejdes på rugbrødsreformer i stedet for rødvinsreformer
• At gode initiativer fra trepartsinitiativet taget op igen, gerne i nye trepartsforhandlinger
• At vi alle gør, hvad vi hver især kan i forhold til at bevare den danske model

Lad os prøve at stå mere sammen og dermed sikre en ny kurs for politikken i Danmark, så vi står sammen om et bedre samfund. Fortsat god demonstration. Tak for ordet.