Velfærdsledelse
Blæser der nye vinde for velfærdspolitikken?
Af: Kristian Gaardsøe
Det er ikke let at være offentlig leder i dag. Som offentlig leder skal man have det hele til at hænge sammen både i forhold til administration og i forhold til borgeren, samtidig med at de ofte har et stort ansvar over for personalet. De oplever større arbejdsbyrder og krav om at registrere, evaluere og kvalitetsstyre i ét væk. I FOA mener vi, at der er brug for en ny tilgang til offentlig ledelse. En ledelse, som matcher kravene og opgaverne i den offentlige sektor. Vi kalder det velfærdsledelse.
Efter et årti med borgerligt regeltyranni er der hårdt brug for et opgør med detailstyring, registrering og meningsløs dokumentation, som stjæler ledelsesrummet og skubber det faglige skøn til side. Vores offentlige ledere udsættes i stigende grad for et dobbelt pres. På den ene side har vi vores politikere, som står for tildelingen af de stadig vigende økonomiske og menneskelige ressourcer samt tilrettelæggelsen af de lovmæssige rammer, som arbejdet skal foregå indenfor. På den anden side står de offentlige medarbejdere, som virkelig mærker konsekvenserne af den stramme ledelse og de sparsomme ressourcer til stor skade for både arbejdsmiljø og kvaliteten i den offentlige service.
Noget af det, som gør det besværligt at være offentlig leder i dag, er politikernes stigende tendens til at lovgive ud fra enkeltsager. Nyhedsmedierne er dygtige til at tage fat i de negative konsekvenser af lovgivningen og lægge pres på ministre og folketingsmedlemmer for at rette op på uhensigtsmæssigheder af forskellig art. Og fordi politikere ikke har lyst til at fremstå som ligeglade eller handlingslammede over for deres vælgere, kommer de hurtigt til at føre politik ud fra enkeltsager, hvilket fører til detail-regler og øget bureaukrati, som indskrænker ledelsesrummet. Det, der er brug for, er et opgør med nul-fejls-kulturen. Velfærdsledelse forudsætter mere ledelsesrum og mindre central styring, hvor der er plads til at begå fejl og lære af dem.
De offentlige lederes jobs er ofte krævende og komplekse. Derfor er det vigtigt, at uddannelse er en naturlig del af lederjobbet og at lederne får mulighed for at efteruddanne sig. Uddannelserne skal være praksisorienterede og give konkrete værktøjer til konkrete udfordringer. Ved rekruttering af nye ledere skal praktisk erfaring og faglig indsigt vægtes meget mere, end vi ser i dag. Vi har brug for ledere, der er nærværende, og som har fingeren på pulsen i forhold til medarbejdere og borgere. Vi har brug for ledere, der kan skabe engagement og motivere og ikke er bange for at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesser.
Velfærdsledelse indebærer også et opgør med den New Public Management-kultur, som har bredt sig i den offentlige sektor siden firserne. NPM hylder idéen om konkurrence, og tilhængere af idéen ser velfærd som en hyldevare på linje med køleskabe og biler, som skal sælges til forbrugere med profit for øje. Vi i FOA kunne ikke være mere uenige. Velfærd er ikke noget, man kan masseproducere på samlebånd. Moderne tiders velfærd er håndholdt velfærd, og den opstår i mødet mellem en professionel og en borger med et særligt behov. Og her duer det ikke, at vores velfærdsledere og velfærdsmedarbejdere på forhånd er bundet på hænder og fødder på grund af ressourceknaphed og alt fra stram styring oppefra. Velfærdsledelse kræver et opgør med den stramme centrale styring og med den dogmatiske tro på, at konkurrence og privatisering fører til bedre velfærd.
Og så kommer vi heller ikke udenom, at ordentlig velfærd koster. Den tidligere VK-regering påstod, at der ikke er råd til velfærd. Men det er udelukkende et spørgsmål om prioritering. VK hyldede alene det private initiativ og prioriterede at fylde deres rige venners lommer med adskillelige skattelettelser i stedet for at sikre vores fælles velfærd. Med den nye regering er vores håb, at der kan komme til at blæse nye vinde i velfærdspolitikken, og at vi kommer til at se en opprioritering af det misligholdte sociale område samt en mere retfærdig prioritering af ressourcerne med fokus på velfærdsledelse.