Debat om plejehjemmene

Bragt ifølge aftale med Henrik Vestergaard der er social- og sundhedsassistent.

Jeg arbejder i ældreplejen på et plejehjem i Aalborg. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent i 1999 og har arbejdet på forskellige plejehjem siden da. Gennem årene har jeg oplevet, at arbejdsbetingelserne på plejehjemmene er blevet meget forringet. Personalet er belastet fagligt, professionelt og menneskeligt. Derudover er det jo især plejehjemsbeboerne, som mærker forringelserne. Det er dem, som udsættes for en ringere kvalitet og en ringere pleje.

De fysiske rammer er egentlig blevet bedre, og personalet er blevet mere effektive. Men det betyder desværre ikke en bedre pleje eller en bedre kvalitet i det hele taget. Og nu må det altså snart stoppe.
I hverdagen på mit arbejde oplever jeg kaos. Vi er otte fastansatte og 13 beboere - endnu. (Der skal udmøntes besparelser de næste måneder på plejehjemmene i Aalborg Kommune).

Derudover ankommer en fast strøm af mange forskellige personer, som vi skal forsøge at tage os af. Det drejer sig om bl.a. om SOSU-elever, SOSU-hjælper elever, folk i skåne- og fleksjob, seniorjobbere og mange andre. De har alle krav på at blive taget godt imod og få et godt forløb. Nogle er egnede, andre er ikke, men de kræver alle en masse af det faste personale, - altså rigtig mange ressourcer, som kunne være brugt på plejehjemmets beboere.

Gennem årene er der skåret i personalenormeringerne, og samtidig ser man en anden gruppe af plejehjemsbeboere, end man så, da jeg startede i sin tid. Det drejer sig blandt andre om voldsomt udadreagerende demente, psykisk syge og mennesker med et massivt misbrug. Der er - eller var - institutioner, som havde flere ressourcer til denne gruppe. Men de ressourcer er desværre ikke flyttet med til plejehjemmene, og selvom jeg personligt ikke har noget imod arbejde med denne gruppe af borgere, er arbejdsbetingelserne ikke gode nok til at kunne give dem en optimal og kvalificeret pleje.

Ledelsen på plejehjemmene har fået andre opgaver op gennem årene, og man kan vel næppe kalde dem for ledere i ordets oprindelige forstand i dag. De er mere administrative, laver vagtplaner, går til møder og så videre, men er ikke særligt synlige og kun på hurtig visit ude i huset. Jeg opfatter ikke ledelsen som nogle, der leder eller fordeler opgaver eller styrer huset i den retning og mod de kvaliteter, der bør være. Dette er op til personalet selv, og personalet gør da også en kæmpe indsats.

Vi bliver jævnligt udsat for nye tiltag ”ovenfra” - dvs. fra ledere, mellemledere, områdeledere, diverse politikere, konsulenter og andre. Det kan f.eks. være nye dokumentations-systemer, løbende besparelser og pc-undervisning, vi skal finde tid til, og det giver ofte ringere arbejdsforhold og kræver ressourcer, vi ikke har.
Nu er der så kommet robotstøvsugere på plejehjemmene i Aalborg Kommune. De står så fint og lader batterierne op ude i skyllerummet på mit arbejde. Alligevel betegnes de som en ressource, Aalborg Kommune kan spare millioner af kroner på. Men jeg oplever ikke, at robotterne duer, og vi skal alligevel flytte rundt på tæpper og andet løsøre, så de kan fungere og komme til. Det er så dumt og er noget, som er presset ned over hovedet på os, uden vi er blevet spurgt, om vi syntes, det kunne være en god ide. Som så mange andre tiltag.

Der er kommet mange forhindringer, som gør, at det er blevet meget sværere at udføre det arbejde, vi gerne vil. Hvis jeg skulle sætte mine oplevelser lidt på spidsen, så er dem vi egentligt er der for (de ældre på plejehjemmene) blevet sekundære, og alle de andre opgaver, vi skal udføre, er blevet det primære.

Mit arbejde bør hovedsageligt bestå i at kunne være mest muligt hos beboerne på plejehjemmet og yde en kvalificeret pleje, god omsorg, hjælp til at blive genoptrænet, sociale aktiviteter i hverdagen. Og derfor trænger vi også til at få en debat om, hvordan vi ønsker, plejehjemmene skal være i fremtiden. Og udgangspunktet bør være, at man tager personalet med på råd, så vi bliver taget alvorligt som fagpersoner og som mennesker med hjertet på rette sted.

Ender det med, at vi får fred og ro til at udføre vores arbejde, så kunne vi lavemirakler i ældreplejen!