• Læs op
• Udskriv

Social- og sundhedsassistent Diana Axelsen er en af de mange ansatte som heldigvis fik lov til at blive, da Aalborg Kommune reducerede med 150 ansatte i rengøringsenhed og hjemmepleje. Kommunens estimat var, at ”træning før pleje” og ”flytning af de svageste til plejehjem” ville gøre det muligt at undvære det store antal medarbejdere, men spørger du Diana udebliver resultaterne. ”Rehabiliteringen er et positivt initiativ for de borgere der har sagt ja til træning. Det øger deres livskvalitet, men det betyder ikke, at jeg kan forkorte mine besøg fremover,” siger Diana. Allerede nu er hun og kollegerne presset på tid og opgaver, men forude venter flere udfordringer, da de opsagte endnu ikke er fratrådt deres stillinger. 

Øget vikarforbrug
Politikerne i Aalborg Kommune traf beslutning om massefyringerne, men det er de tilbageværende kolleger som skal leve med de manglende kolleger. Det er dem som er berørt af den trykkede stemning, af de manglende hænder og skal prioritere opgaverne for at få tiden til at slå til hos de mange borgere på kørelisten.

Der er 40 ansatte i Dianas aften/nat udegruppe. Først på foråret blev to fra gruppen opsagt, og i forbindelse med massefyringerne blev tre kolleger opsagt – de stopper 31. december i år. Derudover er der én som er gået i gang med planlagt uddannelse og to som er stoppet på grund af efterløn. Derudover kommer to på barsel, langtidssygemeldinger, samt ansatte og opsagte som holder ferie. De færre på job gør, at Dianas udegruppe i Aalborg Øst hver dag gør brug af fra to til fem vikarer. Hun fortæller, at vikarer er en nødvendighed, men også at de mange vikarer giver ekstraopgaver: ”Det kræver tid at hjælpe vikarerne på vej, der skal findes nøgler, telefon, GPS og desuden skal vi tjekke beskeder for de borgere, som de skal besøge. Vi skal sætte dem ind i kørelister og give dem andre nyttige informationer, så de kan finde sig til rette,”  fortæller Diana. Det kræver en overordentlig god overlevering og dokumentation af de fastansatte, hvis man skal undgå misforståelser og fejl. Men uanset hvor godt man kommunikerer, så betyder det desværre, at der indimellem går vigtig information tabt – særligt hos de borgere, uden en fast medarbejder, fortæller Diana.

Status på ”træning før pleje” og ”flyt på plejehjem”
Som sagt er der borgere, som er sat i gang med at træne, og Diana træner flere borgere. I 16 uger skal hun træne med den enkelte efter øvelser udarbejdet af en ergo- eller fysioterapeut. Diana får den dobbelte tid hos de enkelte borgere, som hun træner med, og i det omfang hun har tid dokumenterer hun, hvordan det går med træningen. Indimellem må hun på grund af tidspres prioritere de administrative opgaver fra.

Umiddelbart synes Diana, at træningen er et fint initiativ, da det giver en øget livskvalitet hos borgerne. Eksempelvis har en borger trænet forflytning til et almindelig toilet, så en bækkenstol kan undgås. Det kan betragtes som øget livskvalitet, og var en stor sejr for borgeren.

Det som også skulle retfærdiggøre opsigelserne i hjemmeplejen var, at de svageste skulle flytte på plejehjem. I begyndelsen kunne de mærke den manøvre. Mange blev flyttet til Lundbysgade i Vejgård, og i en periode havde de mindre travlt, men nu er kørelisterne igen fyldt op, fortæller social- og sundhedsassistenten.

Stemningsskifte
Opsigelserne har haft stor betydning for udegruppen og stemningen på stedet. Der har været mange ubesvarede spørgsmål, eksempelvis har uvisheden om den ny ledelse givet spekulationer. Mangel på kolleger gør også, at det ikke er muligt at få ferie, når man ønsker det, og det kan give udfordringer i en personalegruppe. Diana fortæller, at alle har kørelister på 6 timer og dertil kommer køretiden! ”Det betyder, at ikke alle borgere får den tid de skal have, da køretiden skal gå fra borgerne”, siger Diana beklageligt. Tidspresset fylder meget: ”Nogle steder er det okay med tid, men andre steder har jeg desværre ikke tid til at gøre det der skal til – typisk steder uden pårørende,” fortæller Diana.

Når det gælder den sociale dimension, kan de heller ikke helt overskue det samme som før massefyringerne. Eksempelvis har gavekassen været sat i bero i flere måneder – blot for at nævne én ting. Gruppen får lov til at beholde samme leder og planlægger, og det er positivt midt i frustrationerne over det pressede tempo og de manglende kolleger, fortæller Diana.

Det’ en ommer
Sektorformand Jan Jensen må erfare, at Dianas beretning bekræfter FOA Aalborgs værste bekymringer forud for den markante reduktion. ”For mig at se, kan kommunen ikke opnå de tilsigtede mål og hente besparelserne hjem via ”træning før pleje” og ”flyt på plejehjem” – det’ en ommer!”, siger FOA Aalborgs sektorformand, Jan Jensen. Han opfordrer kommunen til at genoverveje de mange opsigelser, hvis de blot øger vikarforbruget og forværrer arbejdsmiljøet.