Fejlagtigt trukket i ferietimer og løn

For nylig henvendte en pædagogmedhjælper, ansat i Vesthimmerlands Kommune, sig til FOA Aalborg. Hun var blevet opmærksom på en regulering på sin lønseddel, hvor hun var blevet trukket i ferietimer og løn på følgende dage: 5. juni 2013, 24. december 2013 og 31. december 2013. Det viste sig at være en fejl.

Siden 2008 har der været en aftale i kommunen, som betyder, at de betaler halvdelen af lønnen de pågældende tre dage. Det betyder, at medlemmet fejlagtigt var trukket i ferietimer og løn.

Henvend dig til din tillidsrepræsentant eller FOA Aalborg, hvis du er pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent og er blevet trukket i løn, ferietimer eller begge dele på de følgende dage i 2012 og 2013:

  • Grundlovsdag (5.6.)
  • Juleaften (24.12.)
  • Nytårsaften (31.12.)

Det gælder dog kun for dig, som arbejder i Vesthimmerlands Kommune.

Hvordan tjekker jeg min lønseddel?
Når du ser på din lønseddel vil eventuelle reguleringer af lønnen være på forsiden og eventuelle reguleringer af ferietimer være på bagsiden.