• Læs op
• Udskriv

Rikke anno 2014 er en smilende og tænksom pige med begge ben solidt plantet på jorden. Mødet med den unge sanger taler sit eget tydelige sprog – hun ønsker at berige livet med følelser og glæde og forstår empatiens kunst.

Rikkes historie kort
Rikke Bruhn er født og opvokset i Vejgaard, men bor nu ved Rold Skov med sin mand Henrik, hvor hun har fundet ro. Hun har sunget hele sit liv og udgav i 2007 sit første soloalbum. Hun kan ganske enkelt ikke lade være med at synge og elsker at give publikum en god oplevelse. Senest åbnede hun FOAs kongres, mens de mange tilhørere fik sig en uforglemmelig oplevelse. Et kort tilbageblik i Rikkes liv vidner om en teenageperiode udfordret af panikangst og ensomhed. Ifølge Rikke var der ingen som rigtigt forstod hende – selv lægerne var uforstående for de prøvelser, hun måtte igennem. Rikke selv fortæller, at angsten havde mange ansigter. Hun var bange for at gå ud alene og i det hele taget for at gå nogen steder, hvor der var andre. Hun kunne uden varsel få hjertebanken, og angsten overskyggede alt andet, og hun troede, at hun ville dø uden nogen greb ind. Samtidig lurede frygten for at fejle, noget som var langt værre.
Dengang Rikke gik i folkeskolen sidst i 90’erne, var der stadig stor uvidenhed om psykisk sygdom, og beredskabet for mennesker i en situation som Rikkes udeblev. Hun fortæller, at hun i lange perioder udeblev fra folkeskolen, uden at der skete noget – hendes sygdom blev set på som teenageproblemer og ikke sygdom. Hun isolerede sig og var i store perioder meget alene og ensom.

En uvurderlig medspiller
Det første menneske der virkelig forsøgte at hjælpe Rikke og som havde foden indenfor i systemet, var Pia Mai.
-Hun var en uvurderlig medspiller i mit teenageliv, og det var hende, som fik mig igennem 9. og 10. klasse i enkeltmandsundervisning. Hun fik mig på angstkursus hos psykolog Antje Fries og hun handlede ud fra hvordan jeg oplevede mig selv og livet, fortæller Rikke med overbevisning. I 2002 mødte Rikke Henrik og det var der, at der virkelig skete store forandringer for Rikke.
Hun fortæller, at han elskede hende for den hun var uden at se angsten som et stort problem, men nærmere en udfordring, der skulle tackles.

Ingen beviser for psykisk sygdom
Undervejs savnede Rikke i den grad et rummeligt arbejdsmarked, hvor sagsbehandlere turde stole på hende. De fleste sagsbehandlere, hun mødte, mødte så blot en veltalende ung kvinde, der forstod at sætte ord på det, hun følte, men problemet var, at ingen troede på det, hun sagde eller på psykiaternes vurdering af hende. Der var jo ingen beviser for, hvor ondt det gjorde, og uden beviser er det umuligt at vurdere, om det er en kronisk tilstand eller ej. Sagsbehandlerne vurderede hende snarere som doven end psykisk syg, og det påvirkede deres beslutninger, når hun søgte om at begynde på et kursus anbefalet af en psykiater.
Det kunne også være by-træning, så hun igen kunne gå på indkøb som alle andre.

Optur med ny uddannelse
Efter flere år med meget voldsom angst og et liv der var helt isoleret, begyndte Rikke at få antidepressiv medicin. Rikke var meget bange for at tage pillerne, da hun ikke ønskede at dulme problemer - heldigvis var det heller ikke sådan pillerne virkede. Pillerne gjorde det muligt for Rikke at arbejde med sig selv. Hun havde stadig angst og var stadig depressiv og ked af det, men på en måde hjalp de hende til at registrere, hvad hendes krop fortalte, fremfor at være i konstant alarmberedskab.

Også nedture
Rikke oplevede rigtig mange nederlag som resultatet af de mange opgaver, hun ikke kunne gennemføre. Eksempelvis skulle hun arbejde nogle få timer hos en bager for at modtage penge, men måtte gang på gang opgive at deltage i aktivering, da hun var for syg.

Henrik troede på Rikke
Musikken, Rikkes egen vilje og ikke mindst mødet med hendes mand Henrik og hans stærke tro på, at hun kunne komme videre, havde uvurderlig indflydelse på at hun overhovedet kom videre. Trods et massivt fravær på grund sygdom har Rikke gennemført den pædagogiske grunduddannelse og senere social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Rikke har nu fået hendes første faste job. Hun er nattevagt på Nørager Ældrecenter og trives rigtig godt med det. På sigt drømmer Rikke om at bruge sig selv endnu mere og gerne i psykiatrien, da hun ser det som et naturligt led i sit liv.
-Det er den nære relation, der er væsentlig og det at turde rumme den enkelte. Jeg føler, at det er knapt så farligt, fordi jeg selv har været der, siger Rikke med overbevisning. Hun skjuler på ingen måde fortiden og ville ønske, at alle kaldte en skovl for en skovl. Rikke håber, at der i fremtiden bliver større åbenhed om de ting, der er svære. Hun opfordrer andre til at tale om det, der er svært. Lige nu arbejder Rikke på at vedligeholde det gode liv, og hun gør kun det, hun magter, og selvom hun har det godt i dag, forsøger hun på ingen måde at virke frelst.

Opløftende og melankolske sange
-Musikken kan noget, som intet andet formår, siger en eftertænksom Rikke Bruhn undervejs i samtalen. Og ganske rigtigt, blues og countrytonerne til Rikkes kommende udgivelse ”Tin Box”, der udkommer til marts, taler deres tydelige sprog. Hendes melankolske strofer i sangene ”Prison break” og ”Dark Horizon” vidner om perioder af Rikkes liv med smerte. Gennem sangene inviterer hun publikum ind i den for de fleste mennesker ukendte verden. Hun kommer også med opløftende budskaber, hvor hun giver udtryk for, hvordan det i virkeligheden er at leve.
Hvad angår musikken går Rikke ikke efter berømmelsen, selvom hun i 2007 blev nomineret til årets danske countryalbum. Hun gør det fordi sangen gør hende glad.

Vil du høre Rikke Bruhn synge, opfordrer vi dig til at møde op til FOA Aalborgs generalforsamling 22. april 2014.

Tilmeld dig her