• Læs op
• Udskriv

Fra fatalt til fantastisk
Tilbage i 2008 så verden mildest talt kaotisk ud for Jason, der oprindelig er uddannet bygningssnedker. Hjerneblødningen, som var en af de alvorlige, kom som kulminationen af måneders pres, personlige udfordringer og en svag muskulatur i pulsåren. Jason oplevede, i en alder af 37 år, det som alle frygter. Heldigvis er han takket være vilje, stædighed og et stort gåpåmod tilbage på rette kurs. Og i oktober 2014 kunne han med stolthed kalde sig social- og sundhedsassistent. En uddannelse som han hidtil kun havde drømt om undervejs i det exceptionelle genoptræningsforløb, som han roser til skyerne. Møder du Jason fornemmer du straks, at kun meget få ting kan knække den gæve newzealænder, efter alt det han selv har været igennem.  

17 dage i kunstigt koma
Tilbage i september 2008 sendte den fatale aneurisme ham direkte på sygehuset, hvor han på grund af den meget kraftige blødning i hjernen måtte sættes i kunstigt koma. Efter 17 dage i koma kom han endelig til sig selv - dopet af morfin og halvsidigt lammet. På væggene hang der billeder fra hans hjemland New Zealand og hans forældre var hos ham på hospitalet. Da han vågner i en kraftig morfinrus, går alvoren op for Jason. Den smerte han oplevede på dagen for hjerneblødningen var ubeskrivelig voldsom – som en skruetrækker der blev vredet i hovedet på ham. Faktisk var den smerte blot varsel om den fatale brist af hans blodåre.

Med livet i behold
Undervejs i forløbet må kirugerne fjerne dele af Jasons hjerneskal for at afværge betydelig skade. I dag virker det fuldstændig surrealistisk at fortælle, men uanset hvad, så har Jason for længst indset, at han har været usandsynlig heldig. At Jason sidder i FOA Aalborg med et uddannelsesbevis som social- og sundhedsassistent, ser han på ingen måde som en selvfølge. Han roser gentagne gange alle de mennesker, som har gjort det muligt for ham at sidde med livet i behold. Han kan gå, stå og tale. Takket være kirurgernes mesterlige værk, med at sætte hjerneskallen tilbage på plads, så er nervebanerne igen groet sammen. Nogle af cellerne var givetvis gået til på grund af manglende ilt, men har repareret sig selv takket være den aktivering, som de har fået via genoptræning.

Jason er rørt og dybt taknemlig, og særligt når talen falder på hans to skønne børn, der heldigvis stadig har en far. 

Kørestol – det skal være løgn!
Tiden efter komaet var på alle måder en brat opvågning for Jason, som straks tænkte: ”Mine to børn skal ikke skubbe mig rundt i en kørestol resten af livet – det skal være løgn.” Den ivrige og samtidig alvorlige mine i Jasons ansigt siger alt om den livskraft, der har båret ham igennem genvordighederne.

Efter to måneder på sygehuset bliver Jason overflyttet til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, som udfører målrettet genoptræning af patienter med moderate eller svære hjerneskader. På det tidspunkt kan Jason tale og så småt gå med en stok, og han kæmper hårdt med trapperne. Genoptræningen i Brønderslev varer to måneder, og undervejs overvejer Jason, hvordan han kan gengælde den professionelle hjælp, som han har fået igennem hele sygdomsforløbet. 

På vej mod drømmefag
For at gøre en lang historie kort, får Jason tilkendt revalidering og senere i forløbet spørger de hos kommunen til hans planer for fremtiden. Svaret er kort og præcist, at han meget gerne vil arbejde inden for Ældre- og Handicapområdet. Allerede i 2010 starter Jason i arbejdsprøvning på Plejehjemmet Lundbyesgade, og det er her Jason får den første forsmag på plejefaget, hvor han ikke længere er patient. Han trives i jobbet og vil have en uddannelse. Selvom Jason kun har boet i Danmark i knap ti år kan hverken de sproglige udfordringer eller hjerneblødningens bivirkninger stoppe ham.

Uddannelse og praktikophold i New Zealand
Vil du læse mere om Jasons vej til assistentuddannelsen, opfordrer FOA Aalborg dig til at læse første nummer af det elektroniske nyhedsbrev, som udkommer i uge 3, 2015. Her fortæller Jason om de mange udfordringer med studierne, om et praktikophold i hjemlandet New Zealand, hvor elevationssenge og computere var en by i Rusland. Desuden var en stor del af den pleje, som Jason stiftede bekendtskab til privatiseret, og det kommer ikke borgerne til gode efter Jasons opfattelse. ”Jeg vil meget hellere blive gammel i Danmark end på New Zealand,” er Jasons helt klare holdning.  

Kender FOA din e-mail?

Har du ikke registreret en e-mail hos FOA, så får du ikke et nyhedsbrev. Det eneste du skal gøre, er at sende dit fulde navn samt e-mail til:

aalborg@foa.dk