Strejkende: Tvist udsætter anciennitetsændringer fra 2008

Eva Høegh Petersen var som andre FOA-medlemmer med i nødberedskabet under strejken i 2008. Bagefter gik det op for hende, at hun ikke steg i løn 1. september 2008 som hun skulle efter planen.

Sagen endte i en faglig voldgift som afgjorde, at Aalborg Kommune ikke handlede korrekt.¨

Læs også:

Tab af anciennitet efter strejken i 2008

Uenighed om fortolkning kendelsen
FOA Aalborg mødtes med Aalborg Kommune den 4. marts 2014 for at gennemgå de sager, som betød anciennitetsændring for de af vore medlemmer, der deltog i nødberedskab under konflikten i 2008. Resultatet af mødet blev at FOA Aalborg og Aalborg Kommune fortolker kendelsen fra den faglige voldgift forskelligt.

Timeantal afgørende for tvist
FOA Aalborgs betragtning er, at hvis medarbejderen har arbejdet 8 timer ugentligt i gennemsnit eller derover i perioden 16. april 2008 – 5. maj 2008, så optjenes anciennitet for perioden. Aalborg Kommunes betragtning er den, at hvis medarbejderen har arbejdet 21 timer ugentligt i gennemsnit eller derover for perioden 16. april 2008 – 5. maj 2008, ville der tillægges anciennitet for perioden.

Der kunne ved mødet 4. marts 2014 altså ikke opnås enighed og sagen er igen sendt til overenskomstens parter. FOA afventer i øjeblikket udmelding fra KL vedrørende sagen. Så snart vi hører nyt, vil FOA Aalborg informere herom.