• Læs op
• Udskriv

Indledningsvis tager Krifa repræsentanterne fejl af den lovgivning, de ønsker at sætte til diskussion. Der gøres i indlægget en række overvejelser om FOAs holdning til private dagplejere, men det der reelt refereres til, er FOAs holdning til private børnepassere. Det kan forekomme at være en detalje, men er det ikke. Privat dagpleje, der kan oprettes efter aftale med kommunalbestyrelsen, skal opfylde de samme pædagogiske kvalitetskrav som den kommunale dagpleje. Private børnepassere er etableret på et helt andet lovgrundlag og skal ikke opfylde de samme kvalitetskrav. Det indebærer f.eks., at private børnepassere ikke er omfattet af lovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner.

Krifa repræsentanterne tillægger dernæst FOA det synspunkt, at vi ”ikke kan lide de private dagplejere”. Heller ikke der rammer indlægget rigtig plet. Det er ikke de private børnepassere FOA ikke kan lide. Det er lovgivningen. Vi synes, det er helt skævt, at der på den ene side stilles stadig større kvalitetskrav til den kommunale dagpleje, og at der på den anden side er åbnet en ladeport til for offentlige midler at drive privat børnepasning, der ikke skal opfylde de samme krav. Det er da ikke rimeligt, at de krav vi som samfund stiller til pædagogisk kvalitet, ikke skal gælde hos de private børnepassere, når det er skatteborgerne, der betaler den altovervejende del af udgiften. Vi er ikke i tvivl om, at mange private børnepassere gør det rigtig godt, men skulle det virkelig være grund nok til at overflødiggøre de kvalitetskrav, som lovgivningen stiller til vores dagtilbud?

Vi synes samtidig, det er helt urimeligt, at der med privatiseringen af børnepasningen foregår en undergravning af de kollektive rettigheder, som de kommunale dagplejere har erhvervet gennem mange års arbejde for bedre vilkår. Da de private børnepassere er selvstændigt erhvervsdrivende, er de i sagens natur ikke omfattet af nogen overenskomst. Det betyder i praksis, at man ikke er garanteret sin indtægt ved svingende børnetal, at man ikke har krav på løn under sygdom, at man selv skal betale eventuel uddannelse osv osv.. Vi er ikke i tvivl om, at mange private børnepassere kan få økonomien til at hænge sammen, men vi er lige så sikre på, at andre stilles væsentlig ringere end de kommunale dagplejere. Vi kan godt forstå, at der f.eks. er opsagte kommunale dagplejere, der beslutter sig for at gå den private vej, men selve konstruktionen kan bane vej for en social dumping af overenskomsterne, som vi kender fra mange andre områder.

Vi noterer os, at Krifa forstår sig som en repræsentant for mangfoldighed, mens FOA åbenbart betragtes som bærere at særligt udanske synspunkter. Når der gås til sagens kerne er det nok noget andet, der adskiller vores holdninger. FOA ønsker, at der i lovgivningen stilles pædagogiske kvalitetskrav til børnepasning, der betales af skatteborgerne. Vi ønsker samtidig, at de der er beskæftiget på børneområdet, er omfattet af overenskomster, der sikrer dem anstændige løn- og ansættelsesvilkår. Hvad mon Krifas ønske er?