Birgitte Nüchel - Anna-Grethe Sperling og Jesper-Hejlman Hermansen har deltaget i FOA Aalborgs demokratiprojekt.
Birgitte Nüchel - Anna-Grethe Sperling og Jesper-Hejlman Hermansen og deres kolleger har deltaget i FOA Aalborgs demokratiprojekt.

Demokratiprojekt skal styrke handlekraften

Det seneste halve år har FOA Aalborg været involveret i et ”demokratiprojekt”, som er del af et stort projekt i flere FOA-afdelinger. Det har blandt andet handlet om hvordan vi som fagforening kan være med til at styrke og påvirke deltagelsen og handlekraften blandt FOAs medlemmer? Formand, Kristian Gaardsøe har været primus motor for projektet og siger: ”Projektet er vigtigt for os, da handlekraften og sammenhængskraften kan engagere os som mennesker. Det vi har forsøgt, er at engagere medlemmerne til at gøre en positiv forskel gennem brug af deres egne ressourcer”.  Det hele startede med en telefonisk kontakt til nogle tillidsrepræsentanter, hvor vi spurgte om de var interesseret i at involvere deres kolleger i projektet. En enkelt meldte sig selv på banen som aktør og har haft god glæde af projektet. Udgangspunktet har været, at man skal starte der hvor man er på den enkelte arbejdsplads. ”Det har været vigtigt for projektet, at lysten driver værket, så det er medlemmerne som definerer hvordan FOA og FOAs medlemmer engagerer og aktiverer sig i fællesskab”, understreger Kristian Gaardsøe.

 

Dagplejen, Hjemmeplejen & Sygehus Aalborg involveret

Tre tillidsvalgte har deltaget og de fortæller, at de har fået gode oplevelser og erfaringer med sig undervejs. På hver deres måde har de engageret deres kolleger og samtidig budt FOA-ansatte velkommen på deres arbejdspladser. FTR og dagplejepædagog Birgitte Nüchel fra dagplejen har deltaget og derudover har FTR-suppleant og social- og sundhedshjælper Anna-Grethe Sperling fra Hjemmeplejen i Løgstør deltaget sammen med FTR og portør Jesper Hejlman Hermansen.

 

Uformelle arbejdspladsbesøg
I Løgstør deltog FOA-ansatte i et socialt arrangement med madlavning, dans og spisning. I dagplejen var der et tidligt arbejdspladsbesøg hos dagplejepædagogerne i Aalborg og på Sygehus Aalborg viste portørerne rundt på arbejdspladsen og fortalte blandt andet om deres nye it-system. Det, at FOA-ansatte har besøgt de tre arbejdspladser har bidraget positivt til projektet. De tre fællestillidsrepræsentanter fortæller, at det var godt at FOA-ansatte kom med ud på arbejdspladserne og på den måde opstår der en ny uformel dialog. Både de ansatte og medarbejderne har via projektet fået en forståelse for, at der er behov for at dele viden begge veje for at engagere til at gøre en positiv indsats for arbejdspladsen og for fællesskabet i FOA.

 

Hjemmeplejen - Løgstør 

Socialt arrangement sammen med udegruppen i Løgstørs hjemmepleje.

 

Der er gang i madlavningen i Løgstør. 

Der er gang i madlavningen i Løgstør.

 

Projektet har forhåbentligt også gjort, at alle de involverede på arbejdspladsen fornemmer, at de kan få reel indflydelse på de initiativer der har været. Èt er sikkert og det er, at der efter arbejdspladsbesøgene er opstået nogle uformelle relationer, som forhåbentligt kan være med til at alle involverede opnår en større gensidig forståelse for hinanden. Det som er vigtigt er, at medlemmerne erfarer, at de selv kan engagere sig og deltage aktivt i FOAs aktiviteter.