Læs op Udskriv Torsdag den 11.06.2015 Kære socialdemokrater - bekend kulør Debatindlæg sendt til Nordjyske 11. juni 2015. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Pia Pedersen, næstformand i FOA Aalborg, Østerport 2, Aalborg Det er nødvendigt at skabe tryghed om dagpengene - vi må aldrig gøre ledighed til den enkeltes problem. Vi skal sikre et anstændigt dagpengesystem. Det skal derfor være realistisk at kunne genoptjene dagpengeretten - ikke som i dag. Den tidligere VK-regering har sammen med Dansk Folkeparti i 2010 lagt grundtankerne til en kraftigt beskåret dagpengeperiode fra 4 til 2 år og øget genoptjeningsperioden fra et halvt år til et helt år. FOA bakker op omkring et retfærdigt dagpengesystem, der gør op med den tidligere VK-regerings tanke-sæt. Ledighed er et samfundsproblem, som ikke løses i et snuptag med en halveret dagpengeperiode og en øget genoptjeningsperiode! FOA ønsker også handling, og derfor er det godt med positive røster fra en enkelt socialdemokrat i Nordjylland. Lad kurser og uddannelse tælle som timer til en ny dagpengeperiode i en tid, med mangel på jobs og kvalificeret arbejdskraft. Rul genoptjeningsperioden tilbage til de 26 uger. Det er åbenlyst urimeligt, at man halverer dagpengeperioden og samtidig gør det dobbelt så dyrt med en adgangsbillet til anstændig sikkerhed ved ledighed. Stem på et parti, som vil kompetenceudvikle dig og bevare din tryghed ved ledighed!