• Læs op
• Udskriv

Det er nu sikkert, at byrådet hverken lukker Ulsted Plejehjem eller Solgården i Tylstrup.

I et par uger herskede uvisheden ved ansatte, beboere og borgerne i de to samfund, mens de måtte vente på afgørelsen. Beskeden gik op for Susanne efter byrådsmødet den 24. september 2015. Og hun har haft flere kasketter på i forløbet, da hun både er en del af lokalsamfundet og samtidig er ansat på Tylstrup Plejehjem. Hun fortæller, at det har været en kort, men intensiv kamp, som de har gennemgået i Tylstrup.

Truet af lukning

Susanne var på arbejde den dag, hvor de blev kaldt ind og leder Anne-Marie Rosenkilde fortæller, at de ligger til lukning ifølge kommunens udkast til budgetforhandlingerne. Tanken om lukning har aldrig været i mine tanker og pludselig er to velfungerende plejehjem truet af lukning – helt uvirkelig ifølge Susanne.

Susanne er ikke i tvivl – hun har til hensigt at kæmpe for at bevare plejehjemmet og møder op til det første møde i arbejdsgruppen allerede den 7. september 2015.

Susanne fortæller, hvordan de gik systematisk til værks og som det første lavede telefonlister, så alle kunne få de nødvendige informationer. Hun mærkede, at der var stor omsorg for alle og selv de sygemeldte fik besked om situationen. Jeg sagde til mig selv: ”Tylstrup er en stærk by i kraft af de seje jyder som bor her, og jeg er sikker på, at vi vil kæmpe en hård kamp for at bevare plejehjemmet”. Det gjorde de, og efter den gode nyhed kan Susanne kun sige, at det ikke var gået uden de mange som stod sammen. Mens vi snakker nævner hun en alenlang liste af grupperinger, som har støttet op om plejehjemmet. Enhver by med respekt for sig selv ville have været misundelig med en opbakning som den Susanne beretter om.

Susanne fortæller at byen har 1300 indbyggere og blandt dem har mange grupper gjort en indsats for at bevare Solgården - bl.a. Spejderne, Samrådet, Pensionistforeningen, Borgerforeningen, Erhvervsforeningen, Frikirken, Formanden for skolebestyrelsen, Støtteforeningen, Skytteforeningen, Ældrerådet, Bruger og pårørendegruppen og Centerrådet.

Seje vendelboer taber ikke uden kamp
Kort efter beskeden om den mulige lukning samlede de politikere og borgere til borgermøde. Ikke mindre end 400 i det lille bysamfund mødte op, hvilket også vidner om den store lokale opbakning. Det drejede sig ikke kun om en kommunal arbejdsplads, men om et sted som de sammen havde været med til at starte og samle penge ind til for 60 år siden. Alene det, at mange af byens borgere stadig kan huske dét gjorde, at ingen ville opgive uden kamp. 

Arbejdsgruppen var ikke i tvivl om, at de måtte stile efter både borgmesterens og rådmandens opmærksomhed, og derfor inviterede de dem straks til et borgermøde. Og det borgermøde blev af afgørende betydning, da de fremmødte politikere opdagede, at de var oppe imod meget stærke kræfter i Tylstrup. Alle havde forberedt sig til borgermødet, og mange havde gjort et stort lobbyarbejde hos de forskellige politikere i byrådet. ”Byens opbakning var enorm, og det gav os troen på at det måske kunne lykkedes. Heldigvis fik vi stoppet politikerne med de bedste argumenter om de menneskelige værdier og det gjorde, at det blev et rigtig godt borgermøde, hvor alle mand var af huse”, fortæller Susanne overbevisende.  

Flaget blev hejst, da det var sikkert at plejehjemmet ikke lukkede.

Opbakningen var overvældende

Kampen om plejehjemmene gjorde, at vi som ansatte og som lokalsamfund fik sat fokus på de værdier, som vi hver dag arbejder for, understreger social- og sundhedshjælperen. ”Vi fortalte journalisterne om det nærvær vi leverer og alle de andre gode ting vi går og laver”. Og på den måde var det godt, at journalisterne var med til at sætte fokus på den faglighed, som vi leverer dag ud og dag ind. Hun fortæller, at alle var ramt og at der var frygtelig stille på Solgården, men at de mødte opbakning fra pårørende, men også fra mennesker i lokalsamfundet som ikke engang havde tilknytning til stedet. Det var en god fornemmelse, og derudover samlede de rigtig mange underskrifter og alle initiativer gjorde åbenbart indtryk på politikerne.

Undervejs kæmpede de efter arbejdstid, men i arbejdstiden skulle der også ekstra kræfter til, da alle ansatte brugte rigtig meget tid på at forklare den usikre situation til borgerne. Det var en barsk proces, som har været hård for alle. Og undervejs var det også vigtigt, at alle som havde fri deltog i byrådets behandling af budgetterne, så politikerne ikke var i tvivl om, at de mente det alvorligt, at de ville kæmpe for plejehjemmet med næb og klør.

At de har lyttet var en halv sejr
Susanne har været en af ildsjælene og hun fortæller, at telefonen har været rødglødende i perioden op til det afgørende byrådsmøde. Alle rådmænd var oppe for at sige noget og at det sluttede med, at forvaltningen sagde, at besparelserne skulle findes et andet sted, og det blev bakket op af borgmester Thomas Kastrup Larsen. ”Det var et kæmpeøjeblik for os at høre det fra deres mund og ikke mindst - at de havde lyttet til os - det alene var en halv sejr”, fastslår Susanne.

Sejrsrusen ikke til at tage fejl af
På Solgården var sejrsrusen ikke til at tage fejl af og stemningen var løftet, og selvom det har været hårdt har det gjort noget positivt for sammenholdet. Bliver man truet på eksistensen finder man nogle ekstra kræfter frem. Det har været en lærerig proces, og man finder ud af, hvem der er klar til at gå på barrikaderne for en sag. ”Jeg finder det naturligt at kæmpe for en sag, da jeg følte, at vi blev uretfærdig behandlet. De udpegede os til lukning uden varsel, og meldingen kom som lyn fra en klar himmel. Heldigvis var vi klar til at give dem kamp til stregen” 

Til frokost på Solgården emmer der af god stemning og én af de mandlige beboere siger tørt ”De skal have et drag over nakken - de politikere, at de overhovedet kunne finde på at lukke Solgården” Også leder, Anne-Marie Rosenkilde er lettet og fortæller, at hun har fået en mail fra plejeboligchefen som skriver tillykke og tak for indsatsen. Niels - en af beboerne på plejehjemmet fortæller, at han har været berørt over situationen, men nu er han lettet, da han synes at det går så godt på stedet. ”Havde de lukket Solgården – så havde de ikke fået mig til at flytte syd for Vestbjerg Bakke - og da slet ikke Nørresundby”, siger Niels som er 87 år og har boet i Tylstrup hele livet.