• Læs op
• Udskriv

Læge Marianne Mørk Mathiesen (LA, Region Syd Danmark) skriver i et læserbrev (Berlingske 16. juli 2015), at hun er uforstående over Dennis Kristensens udmelding om en differentieret pensionsalder til mennesker med hårde fysiske jobs – heriblandt portørerne.

Kronik af Dennis Kristensen om differentieret pensionsalder 

Marianne Mørk Mathiesen baserer hendes indlæg på indtryk fra dengang hun selv havde sin gang på et sygehus. Hun skriver, at hun aldrig på noget tidspunkt har tænkt, at portørernes arbejde var fysisk hårdt. Derfor valgte Fællestillidsrepræsentant Jesper Hejlman Hermansen at klæde hende på som politiker med hans version af dagligdagen for portører i Nordjylland. Du kan læse Jespers brev til lægen her:

Af: Jesper Hejlman Hermansen, FTR/TR AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Til Regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen (LA, Region Syd Danmark)
Jeg har læst dit læserbrev, ”Portører på pension” i Berlingske og fulgt med i opslaget du har lagt op på Facebook. Jeg vil starte med at sige, at jeg tager afstand fra personlige angreb som ikke vedrører sagen og dens omfang, men vil udelukkende kommentere og gå i dialog omkring udtalelser og fakta fra den hverdag vi oplever. Jeg vil alligevel benytte lejligheden til at spørge dig, hvad du egentlig har tænkt dig, der vil udspringe af frustrationer eller opnå efter dit meget udetaljerede men forhåbentlig dokumenterede læserbrev, hvor du udelukkende angriber en faggruppe! Du vælger at bygge dine argumenter på dine erfaringer fra dengang, du havde din lægelige gang på sygehusene/hospitalerne. Ligeledes bygger du din argumentation på en dialog med en daværende butiksansat, som nu er portør. Jeg har arbejdet som portør i 8 år og kan ikke genkende det scenarie du omtaler, hvilket også gør sig gældende for de kollegaer jeg repræsenterer, der har oplevet et øget pres i sundhedsvæsnet igennem mere end 20 års ansættelse.

Jeg arbejder på Aalborg Universitetshospital og er valgt som Fællestillidsrepræsentant, hvor jeg har kollegaer på 5 matrikler, Hobro, Farsø, Dronninglund, Nord og Syd. På vores største matrikel, kan jeg fortælle, at vi ca. løser 800 opgaver i døgnet, hvor nogle af op-gaverne udløser andre
opgaver, som ikke er talt med. Nogle af opgaverne tager flere timer at løse, da vi f.eks. hver fjerde time har vores gang på intensivafdelingerne, hvor vi assisterer sygeplejersker og læger med behandling af patienter således de kan vende tilbage til livet, i fælles samarbejde omkring den enkelte patient. Vi er meget tæt på plejen på alle vores matrikler. Jeg tror at flere af dine kollegaer vil kunne oplyse dig om, at din antagelse om portører, er misvisende ud fra dit oplæg. Alt vores arbejde er dokumenteret, da vores tværfaglige samarbejdspartnere bestiller os via et nyt online system kaldet PostLogistic (Systematic). Ligeledes er det et sporringssystem, således at vi altid ved hvor kollegaerne er og hvilke opgaver de er i færd med at løse. Dette system har gjort at vi netop kan belyse vores opgavemængde overfor tvivler og samtidigt kan dokumentere berettigelsen af portøren i dagens sundhedsvæsen, hvilket Region Nordjylland har tilkendegivet som en vigtig faggruppe i sundhedsvæsnet. De har set hvor portørens kompetencer kan gøre en forskel i forhold til patientens behandlingsforløb, hvilket må være det essentielle i et professionelt sundhedsvæsen, som det vi så stolt repræsentere i Region Nordjylland, Danmark. Jeg kan love dig for at mine kollegaer stolt yder en kæmpe indsats for det sammenhængende patientforløb, samtidig med at, de skal have den enkelte patient i centrum. Jeg medgiver, at der stadig er ventetid på portører. Det er ikke fordi portørerne er små konger, som ikke yder noget, men fordi der er så mange opgaver, der har samme eller højere prioritet som f.eks. trauma, trombolyse, overfald- udadreagerende patienter, psykiatriske patienter, kræftpakke forløb, behandlingsgarantier eller hjertestop samt alle de andre behandlingsforløb og patientforløb på hospitaler der er vigtige for den enkelte patient. Portørerne skal prioritere i disse opgaver hver dag. Men der er desværre ikke bemanding til en løs-ning på ventetiden. Vi lider også under besparelserne i Regionerne.

Der er ingen tvivl om, at vi har rigtig mange transportopgaver både af ikke akut og akut karakter men vigtige i hvert enkelt patientforløb og ja, der er fire hjul under sen-gene, nogle er ydermere udstyret med hjælpemotor grundet deres vægt. Vi oplever også, at vi skal have stor fokus under akutte kørsler, da lægerne hopper rundt omkring sengen for at behandle patienten, som de selvfølgelig skal under kørsel og liv-reddende behandling for patienten. Disse lette kørsler, som du omtaler, kan faktisk være enorm tunge og stressende for portørerne. Tung fordi sengen i sig selv vejer mellem 150 – 250 kg afhængig af type, der monteres mange gange anæstesi apparater eller andet udstyr som giver sengen yderligere vægt. Ej at forglemme patientens vægt, som skal lægges oven i. Så selvfølgelige er vi glade for at der er hjul under sengene - det letter da vores opgave. Stressende fordi I som læger selvfølgelig skal have plads til at behandle patienten under kørsel, men også stressende da hvert patientforløb er forskelligt og vigtigt ud fra den enkeltes patients synspunkt. Det kræver stor koncentration af portøren og ikke som du lægger op til. Vi skal have stor fokus på det behandlende team omkring sengen således teamet ikke bliver kørt over af sengen eller bliver mast mellem seng og gangvæg, samtidig med vi skal fokusere på selve kørslen i de meget befærdede hospitalsgange og tunneler. Men også fordi der stilles krav til at den enkelte portør kan være hjælp til teamet omkring patienten med ventilering, observation, sygdomskendskab, ja slet og ret indgå i fælles team med patient og forløb i centrum. Godt at der på vores arbejdsplads er gensidig tillid og respekt mellem de sundhedsfaglige faggrupper. For vi føler respekten omkring fælles ansvar omkring patientforløb.

Vi har rigtig mange mobiliseringsopgaver, som dækker over lette og tunge patienter, operationslejringer, lejring af patienter i forhold til deres sygdom/skade og i forhold til at forebygge decupitus, forflytning af patienter fra seng til seng, seng til kørestol/stol. Gangtræning i samarbejde med enten fysioterapeut eller sygeplejerske. Forflytning af patient fra små badeværelser
eller patienter, der er faldet. Mange af vores mobiliseringer er også til hjælp for Social og sundhedsassistenter, Sygeplejersker og Læger, når der skal soigneres, skiftes forbindinger, anlægges diverse dræn og kateter, dette udgør ca. 10 % af mobiliseringer hvor portører benyttes, men hvor opgaven bliver for kompliceret for det øvrige sundhedspersonale. Det er her de benytter assistancen af portører hvor de ud fra en professionel vurdering, ud fra kompetencer og hensynstagen til den enkelte patient, mener kompetencen er hos eksperterne. Forflytning af voldelige, udadreagerende og psykiske syge patienter er ligeledes en del af jobbet.
Ligeledes er der mange forflytningsopgaver i kapelarbejdet. Hertil skal det siges at det er portører med daglig virke i kapellet som fortager evisceration ved obduktioner.

Jo, vi har hjælpemidler og vi bruger dem. Der bliver gjort en stor indsats for, at undgå arbejdsskader og tidlig nedslidning af ansatte. Der er dog desværre fortsat arbejdsskader. Men det er mennesker vi har i centrum og det kan man hverken regelsætte, lave retningslinjer for eller lovgive omkring der kan forhindre arbejdsskader, men man kan arbejde med at formindske arbejdsskader. Vi har i Aalborg udviklet P.R.I.S: Planlægning, Risikovurdering, Information, Samarbejde. Dette er en ny forflytningsindsats som en gruppe portører, en ergoterapeut og en fysioterapeut som står i spidsen for. Det er faktisk sådan, at det er portørerne på Aalborg Universitetshospital som underviser de andre faggrupper i forflytning og mobilisering jf. P.R.I.S - konceptet.
Forflytningskonceptet er vores løsning på forebyggelse af arbejdsskader og de påbud vi har fået fra arbejdstilsynet. Dette koncept har fået stor ros af arbejdstilsynet og er ligeledes forankret i Hospitalsledelsen.

En stor del af portørerne i Aalborg er uddannet hjælperøgdykkere og brandvagter, som derved udgør en nøgleperson og vigtig samarbejdspartner for Beredskabscenteret i tilfælde af brand. I det daglige virke er portørerne ambassadører for brandsikkerheden og forebyg-gelsen af brand på Aalborg Universitetshospital, hvilket har krævet uddannelse hos Bered-skabscenter Aalborg.

Du nævner at skraldemandsjobbet er hårdt fysisk arbejde. Vi agerer altså skraldemænd på Aalborg Universitetshospital og håndterer 15 -20 tons affald om dagen. Affaldshåndteringen på Hospitalerne ligger som udgangspunkt hos portørerne og det er ligeledes vores organisation som skal varetage procedure og retningslinjer for dette. Der er stor forskel på hvor meget affald afdelingerne levere dagligt, og i modsætning til den almindelige husstand, skal der ikke betales ekstra for mere affald end posen eller hvad vores affalds net kan indeholde. Skraldemændene får hjælp af borgerne, da der er retningslinjer for hvorledes dette skal håndteres af den enkelte borger. På hospitalerne skal affaldet væk lige meget mængde, type og vægt, denne opgave løfter portørerne, således afdelingerne, ambulatorierne og afsnittene holdes rene og pæne. Jeg har stor respekt for vore skraldemænd, som har et meget hårdt job og jeg kan sagtens sætte portørerne i samme båd.

Jeg vil også pointere, at portører ligesom andre faggrupper på Hospitalerne/Sygehusene op-lever rigtig mange ting hver dag, som sætter sig på sjælen. Heldigvis er vi blevet bedre til tage hånd om hinanden og få snakket om vores oplevelser. Ligeledes skal i politiker indse at arbejdspres bliver en daglig dialog i Danmark. Omtrent alle offentlige sektorer er skåret ind til benet som også flere borgmestre ytre offentlige med stor opbakning fra diverse offentlige ledere. De tider som Du omtaler, hvor man ikke havde sved på panden, er forbi. Portørerne i Aalborg er sendt på kursus hos Beredskabscenter Aalborg i 4 uger, hvor emner som stres håndtering, arbejdspres håndtering, kollegastøtte, kommunikation, egen sundhed og psykosociale forhold er på skemaet. Dette tiltag bliver imødekommet af portørerne, da det er vigtige redskaber i en stressende hverdag.

Din antagelse vedr. portører mener jeg er misvisende. Jobbet er ligesom mange andre lavt-lønsjob i Danmark, nedslidende og hårdt fysisk og psykisk. Misforstå mig ikke, det er enormt sundt og være fysisk aktiv på sit arbejde, men vores arbejde kæver mange forskellige arbejdsstillinger, stor variation af de kilo vi enten skubber, trækker, mobilisere og forflytter. Samtidig er det stressende at arbejde i verden hvor vi altid kan konstatere, at der er ventetid på vores hjælp og arbejdsopgaver der aldrig stopper da hospitalsverden er bygget op omkring konceptet 24/7/365)

Ventetiden er noget vi portører er meget kede af, da vi ved, at det er vores syge/skadet medborgere, som har brug for os. Ligeledes vil vi så gerne levere en god service og kvalitet til medborgerne, men også til vores tværfaglige kollegaer. Det er svært for en portør ikke at kunne levere patienterne, eller hjælpe med mobilisering til tiden. Ligeledes er vi også en gruppe som er udsat for verbalt vold, fysisk vold, kvalitetskrav samt psykisk- og arbejdsrelateret pres i vores daglige virke. Denne kombination er lig med for nogen hurtig nedslidning og for andre langsom nedslidning. Jeg kender ikke de portører du har mødt, men de portører jeg kender fra min arbejdsplads men så sandelig også rundt om i Danmark, har i den grad sved på panden, fordi de prøver og nedbringe ventetiden for den enkelte patient- hvilket som udgangspunkt må anses for at være en umulig opgave med nutidens patientflow og organisation. Men jeg kan love dig for at VI gør en indsats og vil gøre en indsats for hver enkelt patient i sundhedsvæsenet.

Jeg tror ligeledes, du har misforstået eller opfattet min Forbundsformand Dennis Kristensen en smule, når du anfægter portørjobbet som den eneste sundhedsfaglige funktion. Dennis pointere jo netop, at forskning viser at mange lavtlønnede faggrupper bliver mere nedslidt end højtlønnede faggrupper. Derfor vil man gerne fra FOA´s side have fokus på pensionsalderen for disse faggrupper.

Personlig respektere jeg alle synspunkter og synes dialog er vigtig for at forstå hinandens verdener, men bliver stødt over din antagelse, hvis den er taget ud fra udokumenteret eller holdningsmæssige udtalelser, især da jeg fandt ud af din profession og du derfor burde kende til arbejdsforholdene på hospitalerne. Jeg har altid arbejdet rigtig godt sammen med de forskellige faggrupper på Aalborg Universitetshospital og har gjort hvad jeg kunne for at fremme det samlede patientforløb. Jeg ved mine kollegaer vil gøre alt for, at patienterne og de tværfaglige faggrupper, får den bedste service med minimum ventetid.

Portører er ikke konger, men sammen med Social og sundhedsassistenter, Rengøringsassistenter, Bioanalytikere, Teknikere, Sygeplejersker, Ergoterapeuter, Fysioterapeuter, Administrativt personale, Ledere, Sekretærer og Læger, samt alle de andre funktioner, der knokler 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen 365 dage om året, for at vores sundhedsvæsen stadig anses, som et af de bedste i verden. Det er bare svært at holde motivationen oppe, når politiske repræsentanter, som du, nedgør en faggruppe, på baggrund af en antagelse om, at portører kun er konger, men i virkeligheden har forsøgt gennem uddannelse og udvikling at opretholde et af verdens bedste sundhedsvæsen, trods det blandt mange faggrupper i sundhedsvæsenet, ligeledes lider under gentagende besparelser. Besparelser som er truffet i det politiske system.

Til sidst vil jeg gerne tilbyde dig eller andre politiske repræsentanter et besøg på Aalborg Universitetshospital og give dig mulighed for, at opleve, hvorledes vi oplever virkeligheden på hospitalet. Vi sætter stor værdi i at udvikle "det professionelle team" på hospitalet hvor alle faggrupper er vigtige i forhold til "patienten i centrum", på et stort hospital i dagens Danmark.