Pressemeddelelse
Sæt kikkerten for det raske øje
For første gang kan Region Nordjylland blive nødt til at fyre ansatte… står der i dagens Nordjyske(16.09.15). Den påstand holder ikke vand!
FOA modtager alle opsigelser fra medlemmerne i regionen og flere er blevet begrundet med besparelser.
Sætter Region Nordjylland igen kikkerten for det blinde øje eller glemmer de slet og ret FOAs faggrupper i regionen? Der har været opsigelser blandt både portører og social- og sundhedsassistenter det seneste år, men hukommelsen er åbenbart meget kort blandt politikerne i Regionens ledelse?
I dagens avis fremgår det også, at de ønsker at sætte skub i en produktivitetsforøgelse. Denne gang foreslår FOA Aalborg, at andre faggrupper står for skud. ”Portører og social- og sundhedsassistenter løber i forvejen stærkt og skal kvaliteten og velfærden opretholdes, så er det på ingen måde forsvarligt at forfølge FOAs faggrupper”, udtaler sektorformand Jan Jensen.