Gravid kvinde
FOA vil gøre alt for at mindske din usikkerhed, når du skal på barsel.

Sejr i Højesteret for gravide elever

FOA Aalborg glæder sig over principiel dom i Højesteret, der fastslår, at elever, der bliver gravide, har krav på at få deres uddannelsesaftale forlænget.

Gælder det dig - kontakt FOA
Efter en principiel afgørelse i højesteret, venter flere lignende sager, og FOA Aalborg er også klar, hvis kommunen har afvist at forlænge din uddannelsesaftale. Derfor hører vi gerne fra alle elever, som ikke har fået deres uddannelsesaftale forlænget i forbindelse med graviditet og barsel.

Fik du nej til forlængelse af uddannelsesaftalen?
Er du én af de social- og sundhedselever eller pædagogisk assistentelever, som ikke har fået forlænget uddannelsesaftalen, så kontakt FOA. Det gælder, hvis du er blevet gravid, og ikke har færdiggjort uddannelsen, inden din barsel. Har du en kollega som er havnet i den situation, opfordrer vi dig til at give beskeden videre.

Er du usikker, så hjælper FOA
Selvom en elev er blevet tilbudt, at de kan komme tilbage efter barsel for at færdiggøre uddannelsen, så kan det gøre dem usikre. Måske ved de ikke hvor og hvornår de kan starte efter barslen og med hvad? Her kan FOA Aalborg hjælpe elever som bisidder - eksempelvis tager vi gerne kontakt til uddannelseskoordinatoren. Det vil blandt andet kan gøre er, at hjælpe elever med at udarbejde skriftlige aftaler med kommunerne. Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske, når barslen er slut. FOA vil gøre alt for at mindske elevers usikkerhed, når de skal på barsel.