• Læs op
• Udskriv

Charlotte Prip Eriksen er social- og sundhedshjælper, og hun finder sig ikke i hvad som helst, og derfor blev ansættelsen hos det private firma For dig din hjemmepleje også kortvarig. Det som afgjorde hendes beslutning var, at hun skulle holde fri mellem 17 og 19, når der ikke var kunder. Chefen krævede, at hun skrev under på en kontrakt med såkaldt ’delt tjeneste’. Charlotte holdt på, at hun skulle lønnes for hele arbejdstiden, og derfor skiltes deres veje. Hun stoppede hos firmaet før hun fik skrevet under på kontrakten. Her 11 måneder senere har Charlotte stadigvæk ikke fået de 27.300 kroner som hun har krav på – hun fik et mindre beløb på cirka 4000 kroner, men hun har aldrig fået en lønseddel som dokumenterer beløbet.

Tre sager på vej i Arbejdsretten
”Heldigvis er det lykkes FOA, at hjælpe flere medlemmer i det firma, hvor Charlotte blot er én af flere som har været udfordret af de mærkværdige spilleregler, som hersker hos nogle private firmaer,” fortæller sektorformand Peter Ottosen.  

I For dig din hjemmepleje er der mange sager om manglende løn, pension, feriepenge og uenighed om ansættelsesforholdene. FOA har tre aktive sager imod firmaet, som er på vej i Arbejdsretten, hvoraf den ene er Charlottes. I det firma har der været ikke mindre end 18 sager om løn- og ansættelsesforhold siden 2010, og Peter er bekymret for, at der kommer flere. ”Jeg ville ønske, at der var en langt bedre kontrol med de firmaer, som byder ind på offentlige opgaver,” siger sektorformanden. Den opfordring sender han gerne videre til Aalborg Kommune.

Desværre oplever FOA, at selv medlemmer som er blevet bekendt med, at de skal være opmærksomme på firmaets udfordrende måde at behandle deres ansatte på, også bliver snydt!

Job på tre dage – men hvilket job!!

I november 2015 flyttede Charlotte fra Sjælland til Aalborg, og hun fik et job hos For dig din hjemmepleje blot efter få dage i byen. Hun fortæller, at hun kun mødte chefen en enkelt gang i løbet af de spredte vagter hun havde. Mødet var opsigtsvækkende – forstået på den måde, at han knapt nok hilste. Her havde han ellers en oplagt mulighed for at sige velkommen til, og gøre alt for at give hende et godt indtryk af firmaet, så hun følte, at hun var en del af holdet, men den mulighed forpassede han. ”Jeg blev smidt i vagt helt uden oplæring, og de sagde, at de stolede 100 procent på min professionalisme.”

Besynderlige arbejdsforhold

Den første dag blev hun udstyret med det hun betegner som en oldtussegammel mobil, og den skulle hun tage med sig hjem om natten. To nætter blev hun ringet op af en af de demente borgere, men det var ikke en opgave, hun var ansat til. ”Fra den ene vagt til den anden var der ingen overlevering overhovedet og ingen interesse i borgerne - tværtimod mere en melding om at en dement borger ringede ofte, og at det var et problem.” Hendes kontante vurdering er, at hun ikke blev udfordret fagligt og sparringen med kollegerne var ikke eksisterende. ”Desværre er Charlottes historie ikke enestående for netop det firma, og det er grotesk at ét firma forsætligt kan finde på at behandle sine ansatte på den måde,” siger Peter Ottosen.

Charlottes klare fornemmelse var, at det flød i firmaet, og at der ikke var styr på tingene. Et eksempel var, at der ikke var en parkeringsplads til de ansatte. De skulle parkere to kilometer væk på den lokale F24 tankstation. Det var meget upraktisk, da busserne ikke kørte på alle tidspunkter af døgnet. Det endte med, at hun i trods parkerede bilen udenfor kontoret, da gåturen ikke var en holdbar løsning hvis der var koldt. Firmaet fik tre parkeringsbøder som de i øvrigt mente, at hun selv skulle betale, men undervejs trak arbejdsgiver den tilbage efter en henvendelse fra FOA.

Banklån og bøvl

Hun og FOA kæmper ihærdigt på at få de penge hun har ret til. Det har kostet utallige opkald uden chefen tog telefonen og når han endelig tager den, får hun den besked, at pengene er på vej. Han trækker tiden i langdrag og det endte med, at Charlottes bank mistede tålmodigheden. Hun måtte blandt andet optage et banklån for at få penge til det indskud, som hun skulle betale til den nye lejlighed. Da der endelig skete noget udbetalte firmaet blot en brøkdel af det beløb som han skyldte hende. Flytningen havde kostet hende opsparingen, og det som hun håbede ville være en god start med job og bolig - endte med at blive et mareridt.