Løngaranti på det pædagogiske døgnområde

Absolut sidste frist for at rejse krav om tillæg er den 1. oktober 2016.

Her en reminder til alle på det pædagogiske døgnområde i kommunerne. Der blev aftalt arbejdstidsregler pr. 1. april 2016 og det drejer sig om en løngaranti for de omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagoger mv., der er omfattet af de nye regler.

Løngarantien går ud på, at der for et identisk vagtmønster før og efter 1. april 2016 ikke må være et løntab, der overstiger 50 kr. om måneden. Har du et systematisk løntab som følge af de nye regler, skal du have et lokalt aftalt tillæg til udligning. FOA Aalborg forhandler tillæggets størrelse.

Har du løntab?
Hvis du har mistanke om løntab bedes du straks kontakte FOA Aalborg, da sidste frist for, at FOA kan sende en anmodning om lokal forhandling, er 1. oktober 2016. Til orientering er ansatte i regionerne ikke berørt af ændringerne.

  

Har du spørgsmål, så:

kontakt FOA Aalborg

Senest redigeret den 05.09.2016 af Inge-Marie