Nok er nok - 700 trusser gav syn for sagen!

Ved torsdagens demonstration foran byrådssalen i Aalborg, luftede social- og sundhedsansatte 700 trusser for at symbolisere de mange kolleger, de har vinket farvel til de seneste seks år. De havde lavet en lejlighedssang til dagen, og bød bl.a. politikerne velkommen til med ordene: "Vi vil af med sparekrisen, for nu kan det være NOK.

De sundhedsansatte HAR betalt prisen
De social- og sundhedsansatte er frustrerede, da det forventes, at de skal klare flere opgaver med det samme antal ansatte, som i dag klarer opgaverne! Politikerne siger ofte, at den økonomiske ramme er uændret, selvom de ved, at der kommer flere opgaver i takt med det øgede antal plejekrævende ældre. En øget arbejdsmængde er det samme som en besparelse, og fællestillidsrepræsentanterne frygter, at kommunen endnu engang må skille sig af med medarbejdere. Det bliver en besparelse som kan mærkes på tempoet, kvaliteten, arbejdsmiljøet og sygefraværet, frygter fællestillidsrepræsentanterne.

Der er ikke bebudet personalereduktion denne gang, men i de seneste seks år er der blevet ikke mindre end 700 færre blandt de social- og sundhedsansatte i Aalborg Kommune og det kan mærkes. FOAs sundhedsansatte mener, at de har betalt prisen igennem mange års sparerunder og derfor havde FOAs fællestillidsrepræsentanter arrangeret den anderledes happening og håber, at det nu er slut med besparelser!  

Nok er nok - 700 trusser gav syn for sagen - de mangler 700 kolleger!  
Nok er nok - 700 trusser gav syn for sagen - de mangler 700 kolleger!