• Læs op
• Udskriv

Inden for to uger har to private leverandører af pleje og praktisk hjælp drejet nøglen om. Tilbage står borgere og pårørende med en stor usikkerhed, får de plejekrævende mon den hjælp, som de har behov for? Jeg kan som social- og sundhedsassistent sige, at det gør de! Aalborg Kommune har nemlig en hjemmepleje som stiller op, når der er behov for en ekstraordinær indsats. Det hedder sig, at kommunen har et nødberedskab, men sådan forholder det sig ikke helt. Vi sidder jo ikke med hænderne i skødet og venter på den næste konkurs! Nej, kommunen har et personale, der stiller op når det brænder på. Plejepersonalet giver den en ekstra skalle, og der bliver indkaldt vikarer, så ingen af borgerne fra de private firmaer kommer til at mangle hjælp.

I Hjemmeplejegruppen Solsiden, hvor jeg arbejder, fik vi i forrige uge 21 nye borger. Det lyder måske ikke af meget, men når det er en enkelt gruppe, som modtager alle borgere, er der tale om en kolossal arbejdsmæssig udfordring. Vi havde ikke et nødberedskab, men vi havde en leder og en planlægger, som arbejdede hårdt med at få indkaldt vikarer og udarbejdet kørelister, så alle borgere fik den fornødne hjælp. Torsdag morgen klokken 8 sadlede det faste personale lynhurtigt om. Mine kolleger tog ansvaret for nye opgaver med ukendte borger der skulle besøges og hjælpes, ud fra de sparsomme oplysninger de havde fået. Alle borgere fik den hjælp de var visiteret til, og mine kolleger klarede opgaverne uden fejl og ingen blev glemt. 

En uge senere lukkede endnu et firma og igen klarede kommunes hjemmepleje skærene og igen klarede de alle opgaver fejlfrit.

Det kan kun lade sig gøre fordi mine kolleger har varme hænder og hjertet på rette sted. Det lykkes fordi de hver dag møder på arbejde, for at yde deres bedste. Det lykkes fordi de dagligt leverer omsorg og individuel pleje på et højt fagligt niveau. Endelig lykkes det fordi de er glade for deres arbejde med borgerne i Aalborg Kommune.

I bund og grund kan det undre, at det lykkes os at klare alle opgaverne, når man tænker på, at vi i Aalborg Kommune er blevet 700 færre sundhedsansatte siden 2010. Trods de mange ekstra opgaver lykkes det os at levere varen, også i en nødsituation, hvor to firmaer gik konkurs. Det gør mig glad og stolt af mine kolleger, der er hurtige til at omstille sig og levere den faglighed der kræves. En kæmpe stor tak for det.

Desværre må den ekstraordinære indsats være gået ubemærket hen, da ingen politikere har sagt tak. Det ville hjælpe os på vej, hvis os ”på gulvet” blev anerkendt for den ekstra arbejdsindsats, der blev ydet fra den ene time til den næste.