Kvinde med forkølelse.
Og Knud, det kan godt være at tallene for sygefraværet er flotte, men bagsiden er knap så flot. Jeg synes det er en ommer, skriver Anna-Grethe Sperling.
Foto: Colourbox

Vesthimmerland: Lavt sygefravær – ikke kun en succeshistorie

Borgmester, Knud Kristensen roser procedure, hvor leder skal kontakte den syge, men ikke alle ansatte er lige begejstrede...

Hallo, det er kommunen: Er du ok? - således skriver Nordjyske den 2. februar 2016, hvor bl.a. borgmester Knud Kristensen roser den nye procedure, hvor lederen skal kontakte den syge medarbejder på 1., 5. og 14. sygedag. Ser man på tallene har Vesthimmerlands Kommune landets laveste sygefravær, men ifølge Anna-Grethe Sperling, fællestillidsrepræsentant-suppleant og ansat i hjemmeplejen i Løgstør, så er der også en bagside af medaljen:

 

 

Lavt sygefravær i Vesthimmerland er måske ikke kun en succeshistorie, som Knud Kristensen udtaler. Der er måske flere nuancer i spil?

 

Vi oplever, at den nye sygefraværspolitik som trådte i kraft den 30. januar 2014 er endnu en kontrolforanstaltning i samarbejdet. Den positive relation mellem leder og medarbejder er blevet noget udfordret. Vi er efterhånden så vante til at blive kontrolleret, at vi ikke blev overrasket da denne procedure kom. Vi kender rammerne. Og sådan er det jo i dag. Men er det kun positivt? Nej, vil jeg jo sige.

Vi har bevæget os fra at blive inviteret til omsorgssamtalen, til at vi nu indkaldes til sygefraværssamtalen med mødepligt. Og den ændring i værdier siger næsten det hele. Det ligger et bestemt menneskesyn bag.

 

Jeg synes, at det er ydmygende, at vi som voksne mennesker skal kontakte arbejdsstedet to gange på den første sygedag. Først skal vi kontakte planlægger og så leder. Følelsen er tydelig, der er ikke længere tillid på dagsordenen. I proceduren står der, at lederen som minimum skal tage kontakt på 1., 5. og 14. fraværsdag. Det gør, at medarbejderne hurtigt kan føle sig presset. Samtalen handler selvfølgelig om, hvornår medarbejderen kan komme retur til arbejdet.

 

Som Knud siger, kan sygefravær jo skyldes mange ting. Hans begrundelse for at indføre proceduren er, at lederen nu har mulighed for at sætte ind med det samme, hvis arbejdsmiljøet var problemet. Men proceduren bliver jo fulgt, uanset om det er arbejdsmiljø eller fysisk sygdom. Selve proceduren kan hurtigt give medarbejderen oplevelsen af skyld. De siger måske: Jeg ved ikke hvornår influenzaen, det brækkede ben, depressionen er ovre” Dét, at lederen SKAL spørge medarbejderen, kan let få den ansatte til at sidde tilbage med en rigtig træls følelse.

 

Ansatte bliver også indkaldt til en sygefraværssamtale, hvis der er 14 dages fravær eller hvis der er flere perioder, hvor der tilsammen er 14 dages fravær det sidste halve år. Det kan også dreje sig om nogle tydelige mønstre i fraværet - som for eksempel mandagssyge.

 

Kollegaer er ikke mindre syge end før, men de tager oftere syge på job. Ansatte møder ind med snue og feber, da de jo ikke er rigtigt syge Går man dem på klingen, så er det angsten for sygefraværssamtalen der rumsterer. De stiller spørgsmålet: ”Kan jeg måske miste jobbet, hvis jeg er meget syg?” Og besparelser er jo hverdag ældreområdet - også i Vesthimmerland.

 

Relationen mellem leder og kollega kan både blive styrket, men den kan også meget hurtig blive udfordret. Det bliver en balancegang, at holde den gode kommunikation i spil - og det gælder for begge parter.

Det konstante fokus på sygefravær kan føles som den løftede pegefinger, det gælder for den enkelte medarbejder men også for gruppen. Selvom man rationelt kan sige, at det kan give konstruktiv oplysning, hvis man kender sygefraværsprocenten i gruppen og i afdelingen, kan det også føre til mistrivsel. Hvem er ansvarlig for at gruppens fraværsprocent er røget til top? Kollegaernes trivsel bliver sat under pres, når man overvejer hvem det er som nu har været syg? At den nye procesure skulle give tryghed og tillid, det kan jeg have svært ved at se!

 

Og jeg ved jo godt, at fraværet er mindsket efter at proceduren er vedtaget. For nogle medarbejdere har det måske været positivt, at rammerne er så tydelige. Det kan gøre, at kontakten til sundhedsordningen hurtigere kommer i stand, når det er lederen som har haft den direkte kontakt med den enkelte.

Men jeg synes ikke, at proceduren giver tryghed for den ansatte. Den giver et sæt snævre regler som skal forebygge fraværet, følge fraværet og fremme en sund kultur. Ja, sygefravær er jo dyrt, men er der tænkt på, hvilke konsekvenser proceduren får for kvaliteten af arbejdet og for de ansatte?

Og Knud, det kan godt være at tallene for sygefraværet er flotte, men bagsiden er knap så flot. Jeg synes det er en ommer!