Hvad er dine krav til OK18?
Gør din indflydelse gældende! Deltag i OK-møde og afgiv dine krav. Ønsker du løn? tryghed? eller noget helt tredje?
Af: Inge-Marie Krøier
Kære FOA-medlem
Overenskomsten på det kommunale og det regionale område udløber i 2018. Det betyder, at FOA skal forhandle dine løn- og ansættelsesvilkår med arbejdsgiverne. Derfor er det nu, at du og dine FOA-kolleger kan få indflydelse på, hvilke krav vi skal stille til forbedringer og ændringer af overenskomsterne på det offentlige område.
Det vil være jeres krav, FOA fører videre til forhandlingerne med arbejdsgiverne.
Hvis du vil høre mere om, hvordan du får indflydelse og udformer dine og kollegernes krav, så tilmeld dig de 7 møder som FOA Nordjylland holder i august og september måned. Her kan du få mere viden om, hvordan du bedst klæder FOA på til de kommende overenskomstforhandlinger. Find link til møderne her på siden.
Find også pjecerne om "Mine og dine krav" - her kan du se de krav, som Dennis Kristensen fremhæver på vegne af hovedbestyrelsen.