Person som er isoleret og uønsket.
Nordjyske portører holdt fagligt møde i sympati med de sjællandske portører.

Fagligt møde i sympati med sjællandske portører

Portører tvinges til uddannelse, som de ikke selv har ønsket.

Portørerne på Aalborg Universitetshospital – Syd, Nord, Himmerland og Hobro - har i dag holdt fagligt møde. De var samlet i 29 minutter for at drøfte portørsituationen i Region Sjælland, hvor 20 portører fik fyringsvarsler, hvis de ikke tager imod en erhvervsuddannelse til serviceassistent.  Afviser de uddannelsen kan de se frem til en opsigelse den 31. marts 2018!

 

Hans Chr. Franksen, som er fællestillidsrepræsentant for portørerne fortæller, at en portør-kollega havde kaldt til fagligt møde, da han undrede sig over fremgangsmåden i Region Sjælland, og frygter, at flere regioner kan få samme idé. ”Set i lyset af aftalerne fra OK15, hvor de danske regioner nikkede ja til at arbejde for en ny fælles uddannelse for portørerne, så kan det undre, at Region Sjælland vælger at gå andre veje i stedet for at afvente en ny uddannelse,” siger Hans Chr. Franksen.

 

Jeg forstår fuldt ud portørernes frustrationer og utilfredshed med Region Sjælland, og det er aldrig godt at tvinge folk til uddannelse. Samler man portørfag og rengøringsfag i én og samme uddannelse vil det højest sandsynlig gå ud over det faglige niveau i begge fag,” udtaler sektoransvarlig Jesper Hermansen.

 

På mødet fortalte de tillidsvalgte om situationen på Sjælland, og kollegerne debatterede situationen i sympati med de sjællandske portører. Efter det faglige møde gik alle portører igen i arbejde.