Festlig FOA juletræsfest med sanglege, tegnekonkurrencer og glade smil over hele linjen.
Festlig FOA juletræsfest med sanglege, tegnekonkurrencer og glade smil over hele linjen.

Festlig FOA juletræsfest

Juletræsfest i Aalborghallen med sanglege, tegnekonkurrencer og glade smil over hele linjen.

En kæmpe flok glade børn og voksne var inden jul til en festlig FOA juletræsfest med sanglege, tegnekonkurrencer og glade smil over hele linjen.

Festen startede kl. 14 i Aalborghallen, hvor Nissebanden spillede op til dans omkring det store juletræ. Efter knap en time råbte de mange børn efter julemanden, og efter et stykke tid dukkede julemanden op. Han underholdte til den store juletræsfest og FOA Aalborgs ungdomsudvalg delte godteposer ud til alle børn, og de søde sager vakte stor glæde. De voksne blev budt på kaffe og æbleskiver, og det skabte ro for en tid. Undervejs var der amerikansk lotteri med fine gaver til børn i alle aldre.

Da julemanden havde forladt Aalborghallen spillede Nissebanden igen op til dans, og nu stod den på sanglege som Bro, bro brille og Bjørnen sover. Både børn og voksne deltog i sanglegene og stemningen var rigtig fin. Festen sluttede kl. 17 efter en hyggelig eftermiddag.

Sæt kryds i kalenderen
FOA Aalborg ser frem til endnu en juletræsfest lørdag den 9. december 2017. Festen vil igen blive holdt i Aalborghallen, og næstformand Pia Pedersen håber, at rigtig mange FOA-medlemmer har lyst til at deltage – også i 2017.

Vindere har fået gavekort
Igen i år var der en stor tegnekonkurrence for børn, og der blev trukket tre vindere som hver har modtaget et gavekort på 300 kroner.

De tre vindere fra venstre:Mathilde 7 år, Liam 4 år og Clara 2 år. 

De tre vindere i tegnekonkurrencen fra venstre: Mathilde 7 år, Liam 4 år og Clara 2 år. 

Ungdomsudvalget til juletræ i Aalborghallen. 

FOA Aalborgs ungdomsudvalg til juletræ i Aalborghallen.

Skriv en kommentar på Facebook