Kæmper for senhjerneskadet bror på botilbud
Mette Schjøtt er bror til Dennis som er senhjerneskadet og bor på botilbuddet Gammel Kongevej. Hun har et godt samarbejde med bostedet, men er alligevel meget frustreret på grund af de konstante besparelser, som stedet er pålagt oppefra.
Af: Inge-Marie Krøier
Mette mener, at ledelsen og personalet gør alt det de kan, men hun vurderer, at de er så presset på ressourcer, at det går ud over de handicappede.
Resultatet er, at beboerne syner hen mens personalet bliver mere og mere opgivende. Førhen var der tid, men i dag løber de ansatte konstant fra den ene beboer til den anden. Ifølge Mette får hendes bror ikke længere de tilbud han har haft, og det seneste halve år har forringelserne været markante på grund af ekstra pålagte besparelser. Tidligere gik Dennis til bowling hver anden fredag, men efter ferien har det været aflyst på grund af personalemangel.
Genskab værdigheden for handicappede - giv mig flere kolleger på Gammel Kongevej
Konstant udskiftning blandt personalet
Mette fortæller, at hun i høj grad har kunnet mærke, at besparelserne har givet forringelser i de tilbud Dennis får. Broderen har reageret på sin egen facon på de mange nye ansigter, som han konstant skal forholde sig til. Det skyldes en stor udskiftning blandt ledere og personale samt et øget brug af vikarer. Den konstante udskiftning har skabt utryghed blandt beboerne og det er en dårlig cocktail, da hjerneskadede har brug for forudsigelighed og tryghed.
Dennis viser sin frustration
Mette fortæller, at Dennis i frustration kører ind til de andre beboere, er mere vågen om natten, hvilket sandsynligvis skyldes mindre stimulering i løbet af dagen. Desuden kører han af og til ud til hans bil og ”sparker dæk”, og det sidste ser Mette som et tegn på, at han mangler de aktiviteter der før var tid til - eksempelvis en tur i storcentret i hans egen bil.
De beboere som har et sprog kan også sige, at de ikke ønsker vikarer, og det gør jo indtryk, siger Mette med et bekymret blik i øjnene. Hun vurderer, at vikarerne har svært ved at forstå hendes bror, og derfor fejlagtigt kan opfatte ham som truende, når han igen møder nye ansigter som skal tage ham i bad eller følge ham på toilettet.
Mette ønsker politikerne i tale
Undervejs i snakken er Mette berørt over situationen for Dennis, og set i lyset af den forandring der er sket for ham, så har Mette svært ved at se til uden at handle. Derfor har hun også skrevet på Facebook og til et utal af politikere i håb om, at de kan få øjnene op for gruppen af senhjerneskadede.
Mettes bror var så heldig, at han overlevede en fatal trafikulykke, hvor han blev påkørt af en bil. Han blev reddet, men spørgsmålet for Mette er, om det liv der bliver reddet ikke også skal leves? Det mener Met-te ikke er tilfældet i dag, og hun har trods alt tyve års erfaring som søster til en senhjerneskadet bror. Der er tale om meget sårbare handicappede, der ikke altid har et sprog, og som kort inden deres nye situation havde et liv som alle andre voksne danskere. Mettes ydmyge ønske er, at mennesker som Dennis be-handles med stor omsorg og som det de er – nemlig hjerneskadede. Ifølge Mette er det alt for let at spise dem af med tilbud som har karakter af opbevaring.
Mette fik politiker i tale
Mette har blandt andet kontaktet byrådspolitiker, Lene Krabbe Dahl, som har rakt hånden frem for at lytte til Mettes historie. Lenes reaktion er, at området for voksne senhjerneskadede skal undersøges. Mette er glad for at opleve, at Lene prøver at forstå situationen for de handicappede og ikke mindst hen-de og andre pårørende. På den måde kan politikerne få et indblik i det som sker eller rettere IKKE sker. Lene mener, at det er vigtigt at alle kommunens politikere bliver klædt på til at forstå målgruppen og få syn for sagen. Vi har brug for viden om de senhjerneskadede, da vi ellers fejlagtigt kan komme til at side-stille dem med andre handicappede eller plejehjemsbeboere. Lene er desuden opsat på at forstå pakke-strukturen for de handicappede, så både hun og Mette kan gennemskue hvordan fordelingen af midler til de handicappede foregår, for det er ikke tilfældet her og nu!
Hvad har Dennis krav på af ydelser?
Mette har som bogholder gode forudsætninger for at overskue tal og budgetter, men trods hendes pro-fessionelle hverv, har hun endnu ikke knækket koden for hvordan man regner ud, hvad Dennis har krav på af ydelser. På et møde med leder og socialrådgiver spurgte Mette ind til handicappakkerne, dog uden at have forstået bevillingerne og den økonomi som ligger til grund for ydelser til handicappede. Mette mener ikke, at Dennis får det han er berettiget til, men det er svært at klage, når hun i bund og grund ikke ved hvad han har krav på.
Professionelt personale tak!
Flere politikere ytrer ønske om at benytte frivillige til at hjælpe på botilbuddene. Det ønsker Mette be-stemt ikke! Hun mener hverken der er brug for frivillige eller vikarer, da det gør beboerne utrygge. Mette understreger, at hun som søster kan have svært ved at guide Dennis, og derfor kan det undre hende at politikere ser frivillige som en løsning? Ifølge Mette har Dennis brug for tid og omsorg fra professionelle ansatte. Alle andre løsninger vil øge utrygheden for ham og de øvrige senhjerneskadede på Gammel Kongevej, understreger Mette, som er glad for at Lene Krabbe Dahl lytter, og vil være med til at belyse disse borgeres behov for særlig omsorg.
Mette Schjøtt er glad for at politikere vil lytte til de særlige behov for omsorg som senhjerneskadede har.