NemID – smart med én kode til det hele!
Husk blot på én kode - din NemID kode!
Af: Inge-Marie Krøier
Det har de seneste to år været muligt at anvende NemID til de dele af FOAs hjemmeside, hvor det også er muligt at bruge adgangskode. I FOA Nordjylland ønsker vi gøre det let for alle, så de kun skal huske én kode og derfor benytter vi NemID ved tilmelding til aktiviteter.
Tilmeld dig flere aktiviteter med samme login
Fordelen med NemID er, at du straks kan se om der er en ledig plads, hvis du vil tilmelde dig en FOA-aktivitet. Det ville ikke være muligt ved andre typer login. Når du først er logget på med NemID, kan du med fordel tilmelde dig flere aktiviteter på én gang uden igen at skulle logge på. Husk blot at møde op til alle de aktiviteter du tilmelder dig, da du ellers spærrer pladsen for et andet FOA-medlem.
Mere sikker metode
NemID er en mere sikker metode end den type tilmelding FOA Nordjylland anvendte tidligere. Med indførslen af NemID, som i forvejen bruges af banker, SKAT, din arbejdsgiver og rigtig mange andre, slipper FOAs medlemmer for at skulle huske en særlig FOA-adgangskode. Dermed får du som bruger en kode mindre at huske på. Desuden letter det FOAs administration af aktiviteterne, så alt i alt en fordel for alle.
NemID kan også bruges på disse områder:
-
Web-a-kassen, hvor man bl.a. udfylder dagpengekort
-
Tillidszonen, FOAs særlige hjemmeside for tillidsvalgte
-
Jobsøgning+, som giver FOA-medlemmer adgang til en række avancerede jobsøgefunktioner
-
Faglige netværk og debatfora for de enkelte faggrupper