• Læs op
• Udskriv

Fra Bosnien til Danmark
Zuhra er, som navnet antyder, ikke etnisk dansker, men kommer fra Bosnien selvom hun det meste af livet har boet i Slovenien og her har hun bl.a. arbejdet som kok. I tiden inden hun kom til Danmark, var Bosnien basen, og her var hun på et teater og var radiovært på et program for børn. Det var i en tid lige efter borgerkrigen i Bosnien, og her talte hun med børn om det de havde brug for at drøfte.

Det er tydeligt at mærke på Zuhra, at hun har stor empati for de mennesker hun møder, og det gælder ikke kun børn. Empatien og følelserne kommer til udtryk i ord, mimik og poesi. Hun føler stor glæde ved at skrive og fortælle om mødet med mennesker. Senest har hun skrevet et digt på dansk om det at være dement. Kender du et menneske med demens, vil du helt sikkert nikke genkendende til ordene. 

Katten i kasketten
Tilgiv mig, min eneste
jeg er en rejsende
tabt i fortiden
på broen mellem nu og i morgen....

Mine tanker kan jeg ikke finde mere
men, min kærlighed er her.
Jeg har glemt hvordan man siger
at hele min verden er dig....

Nogle gange er jeg vred på mig selv
nogle gange er jeg vred på alle ....
Jeg er mest vred
når katten fra kasketten
skjulte dine nøgler
og slettede mange af mine ord...

Husk, at jeg elsker dig for evigt,
husk for os begge, min eneste!
Jeg husker ikke det hele fra i går
men vil altid huske dit første smil.

Alle stjernerne på min himmel
bliver opkaldt efter dig,
alle roser i vores have
har også dit navn.

Tag mig i hånden, min engel
måske finder du nøglerne i morgen...
Det er ikke min, det er ikke din skyld
at alzheimers-katten sover i min kasket.

Dårlige ting i livet er svære at undgå…
I Slovenien fik hun sine to børn, men blev forladt af manden, da hun var gravid i 7. måned. Måske er det en del af forklaringen på, at hun er et meget følsomt menneske med stor forståelse for andres situation. Hun bærer dog ikke nag når det angår ex-manden og fortæller, at de aldrig var uvenner og at han altid har været en god far for børnene. "Vi kan selv forandre meget i livet, men vi kan ikke nødvendigvis undgå de dårlig ting i livet - heller ikke demens", siger Zuhra eftertænksomt.

Fra børnepasser til social- og sundhedshjælper 
Det havde hele tiden været tanken, at Zuhra ville vende tilbage til Bosnien, men da datteren havde brug for pasning af sit barn slog hun til og er blevet hængende i Nordjylland. Hun startede grundforløb på SOSU Nord - også selvom det danske sprog udfordrede hende. I bestræbelserne på at lære mere dansk arbejdede hun på et rengøringscenter, og så var hun sommerafløser på Mastruplund i to somre, og i praktik på Mastruplund. Her ydede hun en indsats for at tale med de demente om de erindringer som stadig var intakte. Ofte lykkedes det Zuhra at flytte fokus, så den demente glemmer sit nuværende fokus. I den tid hun arbejdede på Mastruplund fik hun god erfaring med demente og fortæller, at det essentielle er, at kende til og forstå den dementes fortid og særligt arbejdslivet, da det ofte er nøglen til en meningsfuld samtale. 

Genfind de dementes fortid

Indimellem kan det dog være nødvendigt at spille spillet sammen med den demente, da det kan give ro hos den enkelte, og ofte kan det være altafgørende at bruge ord fra den dementes fortid, så de føler sig set, siger Zuhra. Det betyder rigtig meget, hvordan vi taler, og hvad vi siger. Ordene er vigtige uanset hvad, og på den måde kan vi give demente mennesker positiv opmærksomhed, så vi viser, at demente ikke er et nummer, men en person som gennem livet har fået masser af oplevelser med sig. Det er netop oplevelserne som vi skal genfinde og understøtte, så længe vi kan. ”Alle mennesker er unikke og vores opgave som plejepersonale er at finde ud af hvem de er og hvad de har med i bagagen,” understreger Zuhra.

Indimellem skal man være kreativ for at opnå det man vil – eksempelvis var der en borger som nægtede at blive barberet, men da han blev trænet til selv at gøre det, lykkedes det, og det gav ro hos ham og ro hos plejepersonalet. 

”Det er dejligt at se, når en nyuddannet social- og sundhedselever i den grad brænder for arbejdet med demente. Desværre hører vi ofte fra FOAs medlemmer på plejehjemmene, at der har været så store besparelser, at de ikke er ansatte nok til at gøre en ekstra indsats for eksempelvis demente,”  beklager sektoransvarlig Jesper Hermansen.

Respekt for borgerne og for kollegerne
”Min drøm er klart, at jeg kan blive elsket som de mennesker jeg oplevede, da jeg var på Mastruplund. Vi skal gøre sådan, at alle føler sig set og har en god sidste tid på plejehjemmet, og så er det vores moralske opgave, at vi har respekt for hinanden og for borgerne,” siger Zuhra med overbevisning. I øvrigt mener hun, at det er vigtigt, at alle elever bruger og praktiserer den viden som de lærer på SOSU-skolen, når de kommer på en arbejdsplads med demente. Derudover er det vigtigt, at arbejde et sted med et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man ikke bagtaler hinanden.