• Læs op
• Udskriv

Fraværet på de tre arbejdspladser var samlet set på 10,65% primo 2016 og til sammenligning er fraværet kommet ned på 4,42% i august 2018. Resultaterne ser fine ud – spørgsmålet er, om det hele kan tilskrives indsatsen i sundhedsprojektet? En endelig evaluering afventer i MED, når alle har været igennem samtalerne.

Jannie Knudsen som er sundheds- og arbejdsmarkedschef i Jammerbugt Kommune håber, at projektet også er med til at signalere attraktive arbejdspladser med sundhedstilbud, hvor konsekvensen forhåbentlig er mindre sygefravær og bedre udnyttelse af de personalemæssige ressourcer. 

Sygefravær koster
I første omgang var hun bekymret for, hvordan politikerne ville realisere det, og om det ville betyde fyringer eller få konsekvenser for andre områder. Heldigvis ser det ud til at projektet imødekommer det, som Anette havde håbet på – nemlig at projektet samler kollegerne på ældreområdet. Det sætter fokus på de steder, hvor skoen trykker og sundhed skal ses i et meget bredt perspektiv. Anette Nielsen roser sundhedsprojektet og understreger, at det også sparer ældreområdet for de penge som det koster at have et højt sygefravær. Blandt FOAs faggrupper i Jammerbugt Kommune har fastansatte social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter samt enkelte vikarer haft mulighed for at blive en del af projektet. 

At være bagefter tidsplanen stresser
Anette har været med i hele processen med de sundhedsfremmende tilbud, og efter hendes opfattelse er ledelse og politikerne begyndt at se på de ansatte med et mere helhedsorienteret syn, og det bifalder hun. ”Mange ansatte er blevet stressede af, at opgaver skal løses på tid. At være bagefter tidsplanen stresser og geografisk kan Jammerbugt Kommune ikke helt sammenlignes med andre kommuner. Her er der langt fra borger til borger og særligt i vinterperioderne har kørelisterne været urealistiske, men heldigvis har de været mere realistiske på det seneste, og det er nødvendigt, hvis der ikke bliver kaldt afløsere ind i forbindelse med sygdom,” understreger fællestillidsrepræsentanten. 

Individuelle tilbud efter sundhedssamtaler
Sundhedsprojektet og de individuelle sundhedssamtaler blev bl.a. iværksat for at øge sundheden og nedbringe sygefraværet. I projektet er der fokus på de individuelle ønsker, så den enkelte har indflydelse på om man skal rekrutteres til et rygestopkursus, psykologhjælp eller træning. Samtalen går udenom ledelsen og det gør det lettere at åbne op, hvis der er udfordringer, fortæller Anette. Alle sundhedsansatte på ældreområdet har fået tilbuddet, og muligvis bliver det også et tilbud til kommunens øvrige ansatte. Størstedelen af de ansatte på ældreområdet har valgt at takke ja til den indledende sundhedssamtale, hvor det er muligt at få udarbejdet individuelle planer. 

Hvad er en sundhedssamtale?
I de 45 minutter en samtale varer er det muligt at drøfte alt der vedrører sundhed. Typisk kan en samtale handle om kroppen, bevægelse, mad, røg, alkohol, trivsel & søvn. Sundhedsprojektet er en del af et treårigt projekt, hvor både offentlige og private kan være med. ”Det er tænkt som en forebyggende indsats og fokus er forebyggelse med fokus på livsstil og muskel-skeletsygdomme,” fortæller faglig koordinator Helle Ulrick Poulsen. Samtalen tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder, og det er hensigten, at den enkelte vælger at fokusere på det som vil øge sundheden mest. Efter samtalen får alle udarbejdet en handleplan med nogle mål, og efter 6 måneder er der en opfølgende samtale. Kendetegn for de samtaler der er holdt er, at de ansatte har åbnet meget op og været villige til at deltage i projektet. På spørgsmålet om noget har overrasket, så svarer Helle, at mange ansatte har lidt af væskemangel - antageligt fordi flere undlader at drikke det de har brug for, da de er usikre på, hvornår de igen kan komme på toilet!

Sundhedstilbud afpasses efter arbejdstiden
Som en del af sundhedsprojektet henvises der til kommunale sundhedstilbud, såsom rygestop, kosttilbud samt forskellige former for træning, bevægelse og forebyggende motion i den kommunale sundhedsordning. På baggrund af de ansattes ønsker har sundhedsordningen som et pilotprojekt tilbudt 25 ud af 65 ansatte i to hjemmeplejegrupper en kombination af kost og træning, hvor målgruppen er ansatte med en BMI over 25.

Helle og Anette understreger begge, at det er fint at sætte initiativer i gang - det svære er at holde gryden i kog. Det forsøger de at sikre ved at lave sundhedstilbud der passer i forhold til vagtplanen for både dag-, aften og nattevagter. Udover øget sundhed så har sundhedsprojektet givet en positiv stemning på arbejdspladserne og gjort en forskel for fællesskabet, fortæller Anette.
Træningstilbuddene er placeret flere steder i kommunen – de har f.eks. en gymnastiksal i Fjerritslev og et træningslokale i Brovst. Fokus har været at placere motionen i forlængelse af arbejdstiden og at få tovholderne på arbejdspladserne til at få kollegerne til at gribe chancen for at deltage. Anette mener, at det er en oplagt mulighed at sætte motionen i system, så det er noget de gør i fællesskab. Rammerne for sundhedsprojektet er skabt – nu er det blot vigtigt, at de i fællesskab får holdt det ved lige, både som aktive på arbejdsmarkedet, men også ved overgang til efterløn og pension, pointerer Anette.

Ledelsen, social- og sundhedsudvalget og beskæftigelsesudvalget har meldt tilbage, at de er begejstrede for projektet, og her tænker de ikke kun på de besparelser som er det synlige bevis på initiativerne, men også på de sociale aktiviteter som er givende for alle arbejdspladser.

"Fra FOA Nordjyllands side ser vi projektet som et bidrag til forbedring af medarbejdernes fysiske- og psykiske arbejdsmiljø, hvorfor vi fra fagforeningens side er gået aktivt ind i et samarbejde med Jammerbugt Kommune og følger udviklingen i projektet,” udtaler faglig sekretær Leif Vestbjerg-Nielsen.