Stem nu til DIN OK18

FOA Nordjyllands formand Kristian Gaardsøe stemmer ja til OK18-forliget, og han opfordrer medlemmerne til at stemme ja til OK18 som blev forhandlet færdig sidst i april. Deadline for at stemme er 4. juni 2018.

Den generelle holdning i FOA Nordjylland er positiv til forliget som bl.a. indeholder pæne lønstigninger – særligt for kvindefagene på SOSU-området.

Kort resumé af forliget

OK18-resultatet er nu sendt til afstemning blandt FOAs medlemmer. Afstemningen er elektronisk og du kan stemme frem til den 4. juni kl. 10.00. Vi opfordrer dig til at stemme og til at sende opfordringen videre til alle dine FOA-kolleger. 

Gør din indflydelse gældende – stem nu!

I FOA Nordjylland opfordrer vi alle til at stemme, da vi mener, at det er vigtigt at alle tager stilling til det overenskomstforlig som forhandlerne er kommet frem til.

Stemmer FOAs medlemmer JA til aftalerne, gælder de nye overenskomster (med tilbagevirkende kraft) fra 1. april 2018 og de næste 3 år frem.

Ender det med et NEJ, så kan en afgrænset konflikt kun gældende for FOAs medlemmer træde i kraft natten til den 11. juni 2018. Sideløbende skal FOA forsøge at forhandle et nyt forlig med arbejdsgiverne.

Hvem får flest til at stemme?
Den væsentligste grund til at stemme er selvfølgelig indflydelse på overenskomsten, men derudover kører FOA på landsplan en intern konkurrence. I den konkurrence går FOA Nordjylland selvfølgelig efter en topplacering, men vi har brug for din hjælp - det kræver nemlig, at du og alle dine FOA-kolleger stemmer. Så stem og send opfordringen videre til alle dine FOA-kolleger.