Lockout - ja eller nej?
Lockout - ja eller nej?

Upræcise lockoutvarsler

Lockoutvarslerne fra de offentlige arbejdsgivere er så upræcise, at FOA ikke kan melde ud, hvem der med sikkerhed bliver lockoutet.

FOA Nordjylland kan ikke med sikkerhed fortælle hvem der bliver ramt af lockouten fra de offentlige arbejdsgivere. Grunden er, at nogle af arbejdsgivernes lockoutvarsler var så upræcise, at FOA på landsplan ikke kan identificere de FOA-medlemmer, som vil blive omfattet af lockouten.

Til trods for upræcise udmeldinger, så gør vi vores bedste for at henvende os til de tillidsvalgte på de arbejdspladser, som vi forventer vil blive berørt af lockout.

Planen er, at alle de tillidsvalgte på de berørte arbejdspladser vil få en indkaldelse via mail. Mødet vil blive holdt den 21. marts 2018 fra kl. 10-14.