TV: Vi står skulder ved skulder

Til demonstrationen #EnLøsningForAlle viste fagforeningerne i Nordjylland sammenhold og det nye netværk Fagforeningerne i Nordjylland står skulder ved skulder, understregede Kristian Gaardsøe på vegne af alle der var samlet til kamp for en anstændig løn og ordentlige ansættelsesforhold.

Netværket mellem fagforeningerne er skabt med baggrund i det store og historiske samarbejde i forbindelse med overenskomstforhandlingerne OK18 og inspireret af solidaritetspagten eller musketereden, som nogen også kalder den. Det er et samarbejde mellem fagforeninger for offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Kristian Gaardsøe understregede, at det er vigtigt at vise, at vi fagforeninger i Nordjylland står skulder ved skulder. Vi står sammen om at sige nok er nok. Vi vil simpelthen ikke finde os i arbejdsgivernes straffeekspedition. Arbejdsgiverne svarede igen på vores 10-15% strejkevarsel med en voldsom konfliktoptrapning ved at lockoute fire til fem gange så mange.

Undersøgelser viser, at vi har folkets opbakning i vores rimelige krav til en anstændig løn og ordentlige ansættelsesforhold, og at der er råd til at give de offentlige ansatte mærkbare lønstigninger.

Trods gråvejr og regn blev der vist styrke og fællesskab til demonstrationen på Gammeltorv i Aalborg, hvor de mange fremmødte lyttede til faglige taler og musik.


Skriv en kommentar på Facebook