• Læs op
• Udskriv

Kan du høre mig??

Jeg spurgte om du kan høre mig?

Ja, undskyld jeg råber lidt. Men det gør jeg, fordi der ikke er ret mange andre, der gider råbe højt på dine vegne.

I hvert fald ikke nogen, der har penge eller magt.

Jo, de gider godt skælde dig ud - temmelig højlydt endda.
Den offentlige sektor - ”FØJ for satan” - sådan oplever jeg Regeringens adfærd.
De offentligt ansatte er for ineffektive og klynker for meget, er indstillingen.

Der er faktisk kun to grupper, der frembringer mere kvalme hos Venstre, DF og de andre borgerlige. Flygtninge og indvandrere. Hvis regeringsmedlemmerne ikke har kastet op endnu, så kan de jo tage er stykke af Støjbergs lagkage. Godt med flødeskum og fremmedhad.

Det er trygt og dejligt at have syndebukke, for så behøver man ikke at løse de reelle problemer. En tankegang vi har set mange gange i verdenshistorien, men sjældent med et kønt og humanistisk udfald. 

Ja, der findes selvfølgelig problemer med flygtninge og indvandrere, og det er relevant at diskutere. Men Danmarks mest problematiske parallelsamfund er på Christiansborg.

Den røde digter fra Vrå, Carl Scharnberg, har for mange år siden skrevet meget rammende: 

”De optrædende siger at de vil udtrykke dine tanker.
Hvornår spurgte de sidst om det, der optager dig?
De optrædende siger, at de vil skildre din tilværelse.
Hvornår besøgte de dig sidst?
De optrædende siger, de vil være dine talsmænd.
Du behøver ingen. Tal selv.”

Det med at ”tale selv”, det kommer jeg tilbage til.

Langsomt, men sikkert har det politiske parallelsamfund på Christiansborg slagtet sygehuse, børnehaver, plejehjem og mange andre offentlige institutioner. 

De påstår at vores samfund bliver bedre og bedre. I så fald vil jeg gerne spørge: For HVEM er det blevet bedre?

Det kan blive bedre
”Kan du stadig høre mig”?

Jeg råber for at være sikker på, at du ikke er blevet lullet i søvn, af alle de nye krav og problemer, som et moderne menneske skal forholde sig til.

Klimakrise, terror og politisk LEDE.

Du skal ikke bare være NOGEN, men NOGET - din succes skal kunne måles i penge og status.
For alle muligheder er jo åbne for dig, du kan jo, hvad du vil.
Men husk, at du er din egen lykkes smed. Så hvis det ikke går dig godt, så er det din egen skyld. Sådan lyder parolerne.

Den største kilde til stress er måske dit arbejdsliv, med øgede krav og konstante forandringer.

Indimellem kan du måske tænke, at ”jeg er ikke hurtig nok og dygtig nok. Ikke tilstrækkeligt omsorgsfuld i mit arbejde”.

Men det er præcis dér, at magthaverne kan vinde. Når du begynder at pege fingeren indad - ”måske er det mig, der er noget galt med?”.                          

Det er det IKKE. Du gør dit arbejde godt. Det er kravene, der er blevet for store.

Men midt i alle disse forventninger og krav, så kan du måske miste troen på, at du kan lave noget om.

Det kan vi. Måske ikke du helt alene, men vi. Fællesskabet. Hvis vi er mange, der kritiserer magteliten samtidig eller går på gaden, så bliver lederne nødt til at lytte.

Når jeg siger ”vi”, så er det ikke bare FOA, som jeg repræsenterer. Nej hele fagbevægelsen er en del af løsningen - vi har musklerne til at slås med politikerne. Og har en lang og stolt tradition med at skabe store, solidariske forandringer i Danmark.

Men det er afgørende at du, sammen med os, engagerer dig i de problemer, som du mener skal løses. Sætter dig ind i dem, taler om dem, skriver om dem. Råber højt. Og måske deltager, når vi går på gaden.

”Det nye sker, når den, der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig” - det er slutningen på det digt af Carl Scharnberg, som jeg begyndte på lige før.

De håber sikkert på Christiansborg, at du ukritisk æder deres regler og krav - at de lykkes med at lægge dig i fuld narkose, så du bliver passiv.  Men det skal de ikke have lov til. Der kan komme bedre arbejdsforhold - dit job kan blive endnu mere meningsfyldt.

Kritik af politikerne
Men det kræver, at der ikke bliver lavet flere amputationer af den offentlige sektor.

De kirurger, der har ført kniven, er skiftende regeringer de seneste 10-15 år. Med skalpeller og økser har de skamferet vores dyrebare velfærdssamfund.

Først skar diktatoren Anders Fjog et par tæer af, senere tog han hele benet. Han lukkede for pengepungen til kommuner og amter/regioner, så nogle af dine kolleger endte med at blive fyret.

Og du skulle løbe stærkere, det besluttede de kirurgiske konsulenter, nemlig regnearksdrengene, med deres LEAN-modeller og grønthøstermetoder.

Så kom Løkke til og savede det andet ben af.

Robotten Helle Thorning og hendes folk tog også en arm. Og bødlen Løkke er nu tilbage med saven, og en moderniseringsstyrelse, der i virkeligheden burde kaldes Kirurgisk afsnit.

Dokumentation er en sygdom
Men det er ikke kun sygehusene der står for skud. Det sker overalt i den offentlige sektor, også i kommunalt regi. Fyringer af gode kolleger, effektiviseringer og øgede krav om dokumentation. Konsulenterne fra helvede har taget over.

Det er fortsat slipsedrenge med regneark som for eksempel McKinsey, der har stor indflydelse på din arbejdsplads.
 
DE kalder sig nemlig eksperter i rationalisering, centralisering og digitalisering. Flotte, svære Djøf-ord, som alt sammen dækker over, at du og din leder mister indflydelse på arbejdspladsen, at du skal løbe stærkere og sidde længere tid bag en computer. I stedet for at gøre rent, lave mad og vise omsorg for dem, der har brug for det.

De designer din arbejdsplads, som om du er en robot. Og de gør det fra siddende position i deres Armani-jakkesæt ved et mahognibord, med udsigt til Københavns kanal.

Dybest set handler det om at spare penge - som man så kan give til de rige. Og tilsyneladende findes der ingen grænser for hvor meget der skal spares i det offentlige.
 
Den skarpe professor i ledelse, Steen Hildebrandt skrev for et par uger siden i en klumme i Ugebrevet A4:

”En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra. Det er er blandt andet det vi ser resultatet af lige nu i det offentlige organisationer. Mange af de dårligdomme vi ser i den offentlige sektor handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke uanset hvor mange millioner man bevilger. Der skal ledelse ind, og konsulenter ud”.

Det er også LEAN-modeller og New Public-management, der lå bag ”moderniseringen” af SKAT. Talløse fyringer og nye it-systemer. Til sidst kunne svindlere gå ind ad fordøren i SKAT og stjæle 12 milliarder fra dig og mig.

Lad os få tilliden tilbage FRA magthaverne - så medarbejderne får tiden tilbage. For I er dygtige og ærgerrige, og I vil gerne gøre en forskel for dem, i har fået ansvar for at passe på eller levere en service for. 

Fagsnobberi skal vi af med
Men det er ikke nok, at blive vist tillid fra magthaverne. Vi skal også have tillid til hinanden. Faggrupperne imellem.

For eksempel oplever jeg at SOSU-erne hos FOA har en stor tiltro til fagligheden hos sygeplejerskerne på deres arbejdspladser. (Og jeg håber at Jytte Wester vil viderebringe et skulderklap til sine medlemmer, for de gør det forbandet godt.)

Men der kommer mangel på sygeplejersker i fremtiden. Både Løkke og Mette Frederiksen taler om at uddanne 2000 flere end nu.

Jeg har et forslag, som man kan supplere det med. Nemlig at overlade nogle af opgaverne til andre faggrupper, som for eksempel SOSU-erne. De vil hellere end gerne bidrage.

FOAs medlemmer oplever ofte fagchauvinisme og uddannelsessnobberi. Min påstand er, at SOSU’erne kan udføre størstedelen af de opgaver, som sygeplejerskerne kan, uden det påvirker kvaliteten. Så lad os ikke grave efter nyt guld, når vi bare kan samle det op, som vi har smidt på gaden

Vi skal stole på hinanden.

Uligheden stiger
Riget fattes penge, bilder eliten os ind. Og så sætter Lars Løkke hunulven Ilse fra Moderniseringsstyrelsen alias Sofie Ulødig til at ”omstrukturere”. Og det ved vi alle, hvad betyder. Nedskæringer. 

Men de taler ikke sandt. Vi er et af verdens rigeste samfund, og vi blev det blandt andet fordi nogle visionære politikere og Fagbevægelsen, op igennem forrige århundrede skabte et af de mest LIGE samfund i verden.

Alle statistikker viser, at ligheden har været i frit fald i Danmark de sidste 25 år. Og at den er eksploderet de sidste fem år.

Forringelser af ydelser som kontanthjælpen, integrationsydelsen og dagpengeretten har blandt andet været udslagsgivende. Kontanthjælpsloftet har kun fået sølle 450 personer i arbejde i 2017.
Antallet af fattige børn eksploderer, sidste år kom 12.000 nye børn under fattigdomsgrænsen.

De blå regeringer har været værst, men den røde Regering med Helle Thorning har også deres del i at skabe dét inhumane svineri.

De gamle politikere
Nu siger jeg rød regering. Men sandheden er, at vi i år fejrer 18-års fødselsdag for blå regeringer. Det har været borgerlige, der har styret landet fra 2001 til nu. ”Jamen, hvad så med Helle Thorning”, tænker du måske?

Helle Thorning var en kransekagefigur, som Bjarne Corydon og Margrete Vestager tilsyneladende kunne manøvrere rundt som de ville - og skabe borgerlig politik.

Don Corydone er væk, Helle Thorning er også væk. Margrethe Vestager ligeså. Villy har vi nærmest glemt. Og hvorfor taler jeg om de gamle nu. Fordi vi skal vælge nogle nye om lidt.

Lars Ulykke udskriver folketingsvalg om et øjeblik. Og så skal vi huske, hvad der er på spil, og lære af historien. Tænk dig godt om, inden du stemmer.

Ny Regering
Men hvis vi skal have et forbilledlig velfærdssamfund tilbage, så kræver det at vi får en Regering, der vil droppe skalpeller, økser og magiske regneark fra konsulenter. En Regering, der går op i reelle forandringer for folket og ikke symboler, som at sende kriminelle ud på en øde ø for hundredevis af millioner skattekroner. En Regering, som ikke vil smider penge ud af vinduet til unødvendig grænsekontrol. Og som ikke har som mål at de rige bliver rigere. Drop skattelettelserne og invester i fællesskabet og solidariteten.

Velfærd frem for velstand.

Og så tænker du måske at jeg vil have en ny regering…… Og det vil jeg også. Men jeg er bare lidt i tvivl om, hvad det er vi får i stedet, hvis vi vælger Mette Frederiksen som landets leder.

”Det er tid til en nordjysk statsminister” - står der overalt i de større byer i Nordjylland på busser, bygninger og bowlingcentre.

Jeg synes det budskab fortæller en del. Hendes bedste argument for at vi skal vælge hende er, at hun også er gået i vandet ved Løkken, har gået i byen i Jomfru Ane Gade, og leget på Grønlands Torv i Aalborg. 
 
Det tæller bestemt ikke NED, at hun er nordjyde. Men allerhelst skal hun have nogle visioner for Danmark. Og dem synes jeg hun er lidt nærig med at fortælle om. Det virker som om at hun bare lader Løkke og Tullefar lave så mange selvmål så muligt, fordi hun fører så stort i meningsmålingerne.

Men Mette, det er på tide du fortæller os, hvordan vi skal få velfærdssamfundet tilbage. Vi ved godt, at du strammer om kap med Støjberg, når det handler om indvandrere og flygtninge. Vi ved også at du arbejder på, at nogle skal kunne komme tidligere på pension, når de er nedslidte, om end du ikke helt har gjort det klart hvem.

Men vi vil vide noget mere.

Man er ikke en retfærdig vinder af en kamp, hvis man ikke deltager i den. Og vi har brug for at du formulerer et politisk projekt, der sikrer at vi bliver mere lige. Og at vi får vores elskede velfærdssamfund tilbage. Et projekt vi tror på.

Og helst skal det være nogle visioner uden skalpeller, økser og knive - uden jakkesæt og regneark. 

God 1. maj - og tak fordi I lyttede med.