Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter HUSK at vælge imellem seniordage eller pension!
Arbejder du i en daginstitution, SFO eller DUS og ønsker du seniordage, så skal du huske at varsle din arbejdsgiver i tide.
Af: Inge-Marie Krøier
Det gælder for alle som er fyldt 55 år eller fylder 55 i 2020 og du skal varsle det senest 1. oktober 2019!
Er du pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i en daginstitution, SFO eller DUS har du ret til at vælge mellem seniordage eller ekstra indbetaling til din pensionsordning i det kalenderår, hvor du fylder 55 år.
Er du i målgruppen og vil du være sikker på at få seniordage i stedet for pensionsindbetaling, så skal du give din arbejdsgiver besked senest 1. oktober året før – eller straks ved nyansættelse. Gør det altid på skrift og gem en kopi.
Hvis ikke du giver din arbejdsgiver besked, vil der automatisk ske indbetaling til din pensionsordning. Hvis du fortryder dit valg, kan du ændre det, så det gælder året efter – bare husk at gøre det inden 1. oktober.
Er du i tvivl så spørg din tillidsrepræsentant eller alternativt FOA Nordjyllands faglige medarbejdere.
De generelle regler om seniordage for kommunalt ansatte gælder naturligvis også for dig som er pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent.
Hent rammeaftale om seniorpolitik (PDF)