Kristian Gaardsøe, formand for FOA Nordjylland

Foto: Inge-Marie Krøier

Slukkede øjne i velfærdens ansigt

Du står i stemmeboksen. For enden af kuglepennen er du ved at sætte et kryds. To vitale streger for velfærdens fremtid. Så tænk lige en ekstra gang.

Skal velfærden styrkes eller forringes? Skal din arbejdsplads udsættes for flere effektiviseringskrav, besparelser, to-procents-krav og omprioritereringsbidrag? Afvikling med andre ord.

Eller skal velfærdens højborge som sygehuse, plejehjem, børnehaver og skoler, løftes med flere penge og nye kolleger? Skal der være mere ro på i dagligdagen til sygeplejersker og sosu’er? Skal der uddannes flere og bedre pædagogisk personale til børnehaver og vuggestuer?

Hos FOA har vi 179.000 engagerede medlemmer, som blandt andet
passer børn, plejer patienter på hospitaler og plejehjem og slukker ilden, hvis dit hus bryder i brand. De yder hjælp og service til ældre og personer med handicap, kører busser, gør rent og laver mad på sygehuse. Og meget mere.  

De fortæller om en hverdag, hvor de går hjem med oplevelsen af ikke at kunne levere det, der er behov for. Mange bliver nødt til at slukke for den faglighed, de er uddannet til. Det påvirker både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Og grænsen er nået.

Den nylige udsendelse på TV2 om skandaløse forhold i daginstitutioner i København er bare seneste eksempel på, hvad nedskæringer, dårlige arbejdsvilkår, manglende ledelse og utilstrækkelig uddannelse kan føre til. Og det er naivt at tro, at den slags kun foregår i København. De kommende måneder vil nye skrækhistorier sikkert pible frem fra alle dele af landet fra børnehaver og vuggestuer.

Minister for offentlig afvikling, Sofie Løhde fra Venstre, havde travlt med
at skyde skylden på de enkelte daginstitutioner og det pædagogiske personale, som er med i udsendelsen. Og selvfølgelig har de enkelte ansatte og deres lokale chefer et kæmpe ansvar. Men det er også en historie om, at de først pisser på os, og derefter siger, at vi lugter. For hvem kan være en god ansat i en krigszone, hvor du skal passe 14 børn alene? Hvor din kollega er syg? Hvor de fysiske forhold er elendige? Det kan ingen! Og vi skal huske, at vi alle har en, krænker i os, hvis omstændighederne presser os derud.

Vi har brug for ledere, både politikere og cheferne i det offentlige, som vedkender sig deres ansvar, og prøver at løse problemerne.

Så jeg håber du har nået at tænke dig godt om, inden du sætter krydset. Hvilke politikere og partier vil gøre hvad der skal til, for at vores elskede velfærdssamfund kommer tilbage på fuldt blus?