TJM - Bedst i test juni 2024
Én af dine fordele i FOA er, at du kan blive forsikret i TJM Forsikring og få nogle af Danmarks bedste og billigste forsikringer.
Foto: TJM

TJM Forsikrings bil- og elbilforsikring gør det godt

Har du også svært ved at undvære din bil eller elbil, når hverdagen skal hænge sammen? Det har mange af os, men når livet ruller derudaf, sker det også, at bilen får buler eller motorstop og må på værksted. Et motorstop kan true ferieturen – og desværre kan bilen også blive udsat for hærværk, indbrud, tyveri og totalskade.

I de tilfælde er det en stor lettelse at have en god bilforsikring. Og den mulighed har du – ja, du kan faktisk både få Danmarks bedste bilforsikring og bedste elbilforsikring takket være dit medlemskab af FOA Nordjylland. Forbrugerrådet Tænk har nemlig netop kåret både TJM Forsikrings bilforsikring og elbilforsikring som ”Bedst i test”.

I begge tests ligger TJM Forsikring overbevisende i spidsen, og i bedømmelserne fremhæver Tænk, at TJM Forsikring har testens laveste priser, samtidig med at dækningerne er blandt de bedste i testen.

Bilforsikringen og elbilforsikringen er blot de seneste i en lang række af TJMs forsikringer, der har fået Forbrugerrådets eftertragtede kvalitetsstempel. Én af dine fordele i FOA er, at du kan blive forsikret i TJM Forsikring og få nogle af Danmarks bedste og billigste forsikringer – og nu også markedets bedste bil- og elbilforsikring, som du kan læse mere om den her:


Skriv en kommentar på Facebook