Blandt Danmarks sundeste arbejdspladser
På Ældrecenter Kristianslyst har de formået at indtage pladsen som Nordjyllands sundeste arbejdsplads og i FOA Nordjylland ønsker vi de ansatte og ikke mindst borgerne tillykke. De ansattes initiativrigdom og lyst til at gøre noget sammen smitter helt sikkert af på hvordan det er at være på ældrecentret.
De er en bred gruppe af medarbejdere som tager sig af tre afdelinger - en akut og to somatiske. De er cirka 70 medarbejdere består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, køkken- og rengøringspersonale, teknisk servicepersonale, kontoransatte og ledelse.
Arbejdsmiljørepræsentant, Connie Førby Andersen fortæller, at det væsentligste for arbejdspladsens succes med sundhedsinitiativer har været, at de har løftet i flok. Aktivitetsgruppen er drevet at initiativrige ansatte som er fulde af ideer, og derfor kommer der hele tiden ny aktiviteter, fortæller hun med stolthed. Skal hun give et godt råd til andre arbejdspladser, så er det, at man skal være flere om opgaven.
Konkurrencer og fælles aktiviteter
De ansatte har deltaget i flere konkurrencer - blandt andet tæl skridt konkurrencen i november og januar. Derudover har de for tiden en intern cyklekonkurrence, hvor der også er præminer til de mest aktive. I øvrigt har de haft mange fælles arrangementer blandt andet fælles gåture og pausegymnastik. Det som har udfordret dem mest har været travlheden på stedet og derfor har de været i tænkeboks for at finde løsninger. Blandt øvrige aktiviteter de har deltaget i har været:
- Spinning
- Bowling
- Kanotur
- Nationalparkløb
- Ladywalk
- Tanita vejning
- Motion i den nye motionsrum som står til fri benyttelse
Også fokus på mental sundhed
På Kristianslyst har trivselsagenterne fokus på både fysisk og psykiske arbejdsmiljø samt trivsel. Forflytningsvejlederne underviser i brugen af hjælpemidler og har fokus på, at de har de rigtige hjælpemidler, når de blandt andet hjælper borgerne. Der har også været fokus på det mentale og en del af medarbejderne har været på mindfulness- samt mentaliserings-kurser. Det gør dem mere opmærksomme på sig selv i forhold til daglige arbejde i samspil med kolleger, borgere og pårørende. Desuden øver de sig i at give konstruktiv feedback og hver af de ansatte er med i en buddy-ordning, hvor de har en tæt kontakt til én bestemt kollega.
Flere bag sundhedsinitiativer
Hele aktivitetsgruppen som nu tæller syv ansatte, arbejder for at sætte skub i de sunde initiaver som blev startet af de to sundhedsambassadører på Kristianslyst. Det, at de er flere om at løfte opgaven betyder, at der hele tiden er mange ideer og aktiviteter på vej blandt kollegerne. De har også lavet en lukket facebookgruppe som hedder “Aktiviteter på Kristianslyst” og den skal være med til at motivere flere af de ansatte til at deltage. På den måde bliver alle aktiviteterne gjort synlige, og man ved hvem der deltager i aktiviteter, og derudover deler de film og billeder som motiverer de ansatte.