Forbundsformand - Mona Striib
Forbundsformand - Mona Striib kommer til stormøde i AKKC om OK21 den 1. september 2020 - kom og vær med i debatten om OK21.

Nu går vi i gang med vores debat om OK21

Det er nu tid til at tage fat på forberedelsen af overenskomstforhandlingerne til foråret 2021. Mona Striib kommer til Aalborg og her kan du blive klogere på OK21. Få alle kollegerne med i FOA – og med i debatten, så vi som et samlet og stærkt FOA kan møde arbejdsgiverne med vores krav.

Længe før corona har FOA kæmpet for et synligt løft til de lavtlønnede omsorgsfag. Her kan du læse mere om FOAs tanker - hvorfor det er helt på sin plads at forlange et markante lønløft.

Tilmeld dig stormødet via linket:

Stormøde om OK21 (Nordjylland)

Er du utryg ved et fysisk stormøde, så kan du også vælge at tilmelde dig et digitalt møde.


Første halvår har for de fleste hos os været en travl tid, da alt stod i coronaens tegn. Vi er endnu ikke gennem sundhedskrisen, og vi har heller ikke set de økonomiske konsekvenser for de næste par år endnu.

Rigtig mange medlemmer har leveret en kraftpræstation og det er meget tydeligt for de fleste danskere, at netop FOAs medlemmer løser helt afgørende og livsvigtige opgaver i samfundet. Derfor har vi også hørt ministre og borgmestre rose FOAs faggrupper - og fra altaner har vi hørt danskerne synge sange til ære for de ansatte i kritiske funktioner.

Den anerkendelse er helt velfortjent og i FOA, har vi længe før covid-19 sneg sig over landegrænsen, kæmpet for et synligt løft til de lavtlønnede omsorgsfag. Vi har mange udfordringer, og det er helt tydeligt, at vi har rekrutterings-udfordringer. Det ligger lige til højrebenet at forlange markante lønløft.

Men vi er også udfordret. De dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018 handlede især om, at lønnen for offentligt ansatte skulle følges med lønnen for privatansatte. I fællesskab med alle andre offentligt ansatte vandt vi den kamp. Vi sikrede, at offentligt ansattes løn følger med de privatansattes løn, hvis den stiger mere end ventet. Men det modsatte gælder altså også: Går den private lønstigning i stå, så følger de offentligt ansattes løn med ned. Så det er ikke givet, at arbejdsgiverne er med på at honorere de kraftpræstationer der i sandhed har været tale om under coronakrisen.

Coronakrisen har også betydet meget for oplevelsen af vores arbejdsmiljø og fællesskab på arbejdspladsen. Vi håber på, at vores arbejdsgivere i kommuner og regioner også har lært noget af den debat. Arbejdsmiljøet skal være trygt og sikkert – og vi kan løse store udfordringer sammen, når arbejdsfællesskaberne på den enkelte arbejdsplads tager opgaven på sig – og får lov til det.

Nu går vi i gang med vores debat om OK21. Få alle kollegerne med i FOA – og med i debatten, så vi som et samlet og stærkt FOA kan møde arbejdsgiverne med vores krav.

Kom og bliv klogere på hvad der skal ske til de kommende overenskomstforhandlinger - tilmeld dig stormødet 1. september 2020 og send opfordringen videre til dine øvrige FOA-kolleger.

Skriv en kommentar på Facebook