TV: Elever på vej tilbage på SOSU Nord
Coronakrisen er endnu ikke et overstået kapitel, men heldigvis må snart alle elever vende tilbage til SOSU-Nord. De vender tilbage til en meget anderledes hverdag, hvor de bl.a. skal sidde længere fra hinanden for at overholde myndighedernes retningslinjer.
Af: Inge-Marie Krøier
De som ikke får lov at komme tilbage til skolen undervises via Teams for at nå de læringsmål de skal nå, fortæller Lotte Randeris Schulz fra SOSU Nord.
Endnu må FOAs faglige medarbejdere ikke besøge SOSU-Nord som de plejer, men elever og kursister har fortsat mulighed for at kontakte FOA, hvis de har spørgsmål til FOAs specialister omkring løn, arbejdstid, ferie og meget mere, fortæller Jesper Hejlman Hermansen. Endelig kan FOA også svare på spørgsmål om arbejdsmiljø i forhold til corona og både i FOA og på SOSU Nord sidder vi klar ved telefonerne, og hvis du fx overvejer at starte på uddannelse efter sommerferien, så er det oplagt at ringe til uddannelsesvejlederne.
Siden optagelserne er kravene til afstand lempet. Genåbningens fase 2 med udvidelser betyder, at det ikke kun er den sidste årgang som må komme på skolen, men alle elever og AMU-kursister, og denne planlægning er sat i gang. Overgangen til fysisk tilstedeværelse sker gradvist, og i henhold til den mest hensigtsmæssige fordeling mellem online og fysisk undervisning.
Forhåbentlig må FOA også snart komme på besøg igen.
Ring, hvis du har spørgsmål.