• Læs op
• Udskriv

Britta har i den grad haft gode muligheder for at udvikle sig fagligt inden for demensområdet, som altid har haft hendes interesse. Hun har over tid udviklet den svære disciplin det er at arbejde med sårbare mennesker. Britta understreger, at man først og fremmest skal have lyst og interesse, hvis man ønsker at mestre den del af jobbet. Når Britta har været ude at vejlede og rådgive opfordrer hun altid kollegerne til at holde sig opdateret med viden og har med gode eksempler og sidemandsoplæring vist, hvordan man bedst støtter demente borgere og deres nære pårørende. ”Jeg har altid været kreativt tænkende – og så har jeg haft en ledelse (Videnscentret for Demens); som har givet mig lov til at udvikle mig,” siger Britta med et smil.

Velment skub mod en uddannelse
Brittas arbejdserfaring har formet den retning hun målrettet er gået efter inden for det sundheds- og socialfaglige område. Heldigvis fik hun som ung et velment skub af en afdelingssygeplejerske, der mente at hun med hendes sans for mennesker skulle tage en uddannelse. Sådan blev det, og i 1989 blev hun udlært plejehjemsassistent. Siden fulgte lærerige år, hvor hun brændte for at arbejde med de svære borgere. Særligt de seks år på Gug Plejehjems gerontopsykiatriske afdeling var givtige. På stedet var der fokus på arbejdsmiljø og på at øge fagligheden til gavn for beboerne. De fik tilbud om supervision med psykolog hver sjette uge og evalueringsmøder med afdelingssygeplejersken med ris og ros. Det var også her at hun i kraft af viden, erfaring og interesse fik mulighed for at uddanne sig til Nøgleperson indenfor demensområdet. Siden har Britta uddannet sig indenfor psykologi, taget en Neuropædagosisk uddannelse og en Marte Meo Terapeut uddannelse.

Formidler viden om demens
Britta har igennem årerne været med til at starte flere aktiviteter op for de demente og deres pårørende. På Kærby Hvilehjem var Britta med til at starte et af de første daghjem op - Daghjemmet Harmonien for hjemmeboende demente. Ligeledes Demensskolen for pårørende og da der kom fokus på yngreområdet indenfor demens, var hun med i start af Netværkstilbud der senere blev til Daghjemmet Hostrup Hus, som lå naturskønt i Hammer Bakker.

Da stillingen som demensvejleder blev slået op i ældreområde Vest, var Britta ikke sen til at søge den. Det var en lærerig og spændende opgave i tæt samarbejde med demenssygeplersken at formidle sin viden og erfaring. Specielt på koordineringsmøderne, hvor der deltog både ledere og sundhedsfagligt personale med forskellige uddannelser. Ofte førte de møder mere med sig i form af vejledning i boenheder eller i hjemmeplejegrupper. Her er relationsarbejdet et af de vigtigste redskaber til at løse eksempelvis opgaven med at motivere en kollega til at løse en fastlåst situation med en borger som nægter at komme i bad. Det er vigtigt, at det altid er på borgerens præmisser, så man må træde varsomt - ved at liste, lirke og lokke. Det kan være optimistisk at tro, at det lykkes første gang, hvis situationen er gået i hårdknude. Britta husker særligt en situation, hvor en borger igennem lang tid havde takket nej til bad. Men med god tålmodighed lykkedes det – og borgeren takkede ja til et fodbad, som var første skridt på vejen.

Første møde og øjenkontakt
Britta fortæller, at det første møde med borger er altafgørende. ”Vær ydmyg og smil, så bliver du inviteret indenfor. Træd et skridt tilbage, for at se, hvordan det kan lykkes at få lov at give borgeren den hjælp de har brug for” siger Britta eftertænksomt. Tidligere var der ikke på samme måde fokus på relationen, men efter års erfaring ved Britta, at den er altafgørende. Mød borgeren der hvor de er. Er borgeren i gang med opvasken eller med havearbejdet så mød borgeren i det arbejde og deltag gerne aktivt selv. At have en fælles opgave er supergodt i samarbejdet med den demente borger.

Større fokus på demens
I 2014 blev Britta demensvejleder for yngre demente i alderen 40-70 år. De er midt i livet når de får stillet deres demensdiagnose og kan have hjemmeboende børn. Omstændighederne tvinger dem til at forlade arbejdet, og det er hårdt for dem. Flere og flere udredes for demens, og det kan der være flere grunde til – bl.a. et større fokus og tidligere udredning. Synet på demens har også ændret sig – efter prins Henriks sygdom og efter visning af tv-dokumentaren med Aage og Rita.

Britta brænder for sit job og får hun lov til at blive i jobbet, så bliver hun. Hun siger med overbevisning: ”Det er min store interesse at støtte den demente borger og dennes pårørende til et bedre og lettere liv. Jeg er jo ikke typen, som blot deler en brochure ud til borger, jeg inviterer borgeren til det tilbud, jeg tænker kunne være relevant og give mening. Det samme gælder for de pårørende. Jeg insisterer på at tale med borger og med pårørende ansigt til ansigt. Det giver den største tryghed allerede her at opbygge den gode relation”.

Initiativer for demente
En almindelig uge for Britta består af flere hjemmebesøg hos borgere, der typisk tilbydes besøg hver eller hver anden måned - nogen oftere afhængig af behov. Hun arrangerer madklub hver mandag aften for de demente borgere og om onsdagen står hun for Brocafeen i et tæt samarbejde med kollega og frivillige hjælpere. Torsdag har Britta undervisning på Aalborg Demens Skole for borgere med en frontallaps demens. Desuden har hun både pårørendegruppe og samtalegruppe for borgere med demens. Britta gør alt for at udbrede kendskabet til alle de initiativer hun og andre iværksætter for demente og deres pårørende. En gang om året repræsenterer hun i samarbejde med andre kolleger Aalborg Kommune til Huskedag i Nordkraft, hvor alle kan blive klogere på demensområdet. Her sættes der fokus på det gode liv med demens – noget Britta arbejder for hver eneste dag.

Demenstilbud i Aalborg Kommune
På https://demens.aalborg.dk kan du finde Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune og se deres oversigt over tilbud til demente og deres pårørende samlet i et hæfte.