• Læs op
• Udskriv

På ældretopmødet var der indlæg om etik i ældreplejen, om det gode ældreliv og inspiration fra en ny hverdag i ældreplejen. Susanne Meelsen Nielsen og Sussi Bagge Mikkelsen der repræsenterede FOA Nordjylland, lyttede med og deltog selv via gruppedialoger på det virtuelle mødeværktøj Teams. Topmødet skal ses som startskuddet til det videre arbejde med at skabe en ny retning i ældreplejen.

Præget af forandringer
I første omgang blev topmødet iværksat som følge af sager med svigt i plejen. En sektor som Tine Rostgaard, der er professor i socialt arbejde og velfærdspolitik, betegner som en sektor, der er præget af forandringer, ressourcemangel og dårlige arbejdsvilkår. Forandringerne handler ikke mindst om et øget pres på ældreplejen. Professoren siger samtidig, at der i det daglige er mange som modtager en pleje, som giver dem et godt liv til trods for fremskreden demens eller andre forhold. Det er altså ikke entydigt dårligt – og det var også med en positiv og optimistisk tilgang, at Sussi og Susanne deltog i topmødet. De havde valgt to forskellige emneområder - Susanne området: kerneopgaven og faglig kvalitet og Sussi området: visitation tæt på hverdagen.

Set fra Sussi og Susannes perspektiv
Susanne Meelsen Nielsen som er plejehjemsassistent indrømmer, at der var tekniske udfordringer i forbindelse med de virtuelle møder og både hun og Sussi Bagge Mikkelsen ville have foretrukket et fysisk topmøde, men det må vente til foråret, hvor arrangørerne håber på at gennemføre fysiske møder. Susanne fortæller, at det var sin sag at sidde sammen med topskarpe debattører, embedsfolk, ledere og forskere, der har ordet i sin magt. På anden dagen tog hun dog bladet fra munden, og gav hendes version af hvordan virkeligheden ser ud.

Rekruttering ikke så let som tidligere
Susanne fortalte blandt andet, at det tidligere var en selvfølge altid at have fagligt dygtige kolleger som brænder for faget. I dag synes hun, at det er svært at rekruttere fagligt dygtige medarbejdere. Selvom vi i plejen har gode intentioner, så mangler vi tiden, og så er hun bange for, at der kommer til at mangle endnu flere kolleger med lyst og vilje til at tilegne sig fagligheden. Diskussionen i gruppen kom også til at handle om kerneopgave og definitionen af den. Står det ikke klart, hvad kerneopgaven er, så bliver forventningerne uklare, og hvad er så i grunden faglig kvalitet?

Revurdér kommunernes styringsredskab
Begge indrømmer de, at ældreområdet har svære betingelser, men de er samtidig optimistiske og tror og håber på, at det kommer til at udvikle sig i en positiv retning. Sussi der er social- og sundhedsassistent håber, at man får kigget på det styringsredskab som alle kommuner arbejder efter - der er tale om den såkaldte BUM-model.  Som udgangspunkt står BUM for Bestiller, Udfører og Modtager. Med tiden er modtageren – altså borgeren – gledet ud af modellen, så den typisk betegnes Bestiller-Udfører-Modellen. Den udlægning afspejler i høj grad realiteterne, mener Sussi. Hun er fortaler for at økonomi og visitation deles op, da der ifølge Sussi er et enormt fokus på økonomien og mindre fokus på borgeren. Økonomi og visitation hænger i dag uløseligt sammen, og desværre ved fællestillidsrepræsentanten alt for godt, at de afsatte midler ikke altid bruges op. ”Det giver ingen mening at ledelsen sparer på de beløb politikerne afsætter i budgetterne. Det er ikke godt nok,” påpeger Sussi Bagge Mikkelsen. BUM-modellen handler altså mest om, hvordan man styrer udgifterne, fordeler midlerne til borgerne og udmønter et bestemt serviceniveau. På den måde handler det i mindre grad om, hvad der er det optimale forløb for borgeren, og det håber Sussi vil ændre sig, hvis visitation og økonomi adskilles.

Dokumentation og national standard
Susanne Meelsen pointerer, at der ikke bliver mere tid, hvis man hele tiden skal dokumentere hver en opgave. Hun mindes stadig en tid, hvor de blot gjorde de ting, der skulle gøres uden at bruge lang tid på dokumentation.
Susanne vurderer, at det sandsynligvis ville være godt med en national standard – et minimum for hvad man kan forvente som borger. Det blev de enige om at anbefale i den gruppe hun var en del af, og de talte også for en reform af området, så der kunne blive et øget fagligt fokus på netop ældreområdet.

Økonomiske prioriteringer og pårørende
Der var gode indlæg på konferencen, men ikke noget nyt Susanne ikke vidste eller aldrig havde hørt før. Skulle hun pege på indlæg som skilte sig ud, så var det Dorte Birkemose som fortalte, at der er tilført nok penge på ældreområdet - det handler blot om at prioritere pengene. Eksempelvis kunne man overveje om der virkelig skal bruges 17 millioner på kurser og møder? Et indlæg fra en pårørende gjorde også stort indtryk på Susanne. Det bekræftede hende i, at der er behov for større fokus på borgernes livshistorie, og at det er nødvendigt, at se de pårørende som medspillere i det daglige arbejde.

Tal faget op
Endelige kan hun ikke understrege det nok, at der er et stort behov for at tale faget op. Det har alt for længe været lavstatus at arbejde i plejen – der er behov for at ændre den almindelige danskers syn på området. Før det sker, vil det være svært at tiltrække gode kræfter, der brænder for at tilegne sig den faglighed der skal til. Et par nye kolleger har dog skilt sig ud fra mængden og vist sig at være gjort af det helt rette stof, hvad angår ansvarlighed og modenhed, men det er desværre ikke hverdag, fortæller plejehjemsassistenten.

Lad sundhedspersonalet bringe fagligheden i spil
Jesper Hejlman Hermansen som er ansvarlig for social- og sundhedsområdet i FOA Nordjylland erkender, at ældreområdet har svære udviklingsbetingelser, og han mener, at området har været forsømt i flere år. Vil man forandre området fordrer det, at politikerne sætter sig for at løse de udfordringer som FOAs medlemmer står i dagligt. Jesper håber, at der kommer det nødvendige fokus, som gør det muligt at rekruttere og fastholde de medarbejdere der er brug for. Det vil kræve, at man i fællesskab forbedrer de vilkår og de rammer der er for området – herunder arbejdsmiljøet.

Vi må revurdere det nuværende styreredskab som kommunerne benytter sig af. Et forslag kunne være, at man får visitationen tættere borgerne og de sundhedsfaglige medarbejdere. Det er fundamentalt, at vi skaber grobund for et tillidsfuldt fællesskab, hvor social- og sundhedspersonalet med deres faglighed får lov til at bringe hele den faglige bagage i spil. Ingen er bedre til at vurdere visitationen eller forebyggelsen end dem som arbejder med den, så brug dog deres erfaringer, pointerer Jesper!

Sidst men ikke mindst skal der gøres op med minuttyranniet i ældreplejen, og det kræver, at der er social- og sundhedspersonale nok til at løse opgaverne. Det er en forudsætning - at der skabes tid til at medlemmerne har mulighed for faglig sparring og faglig fordybelse. Der er behov for tid til at drøfte de udfordringer der er i det daglige arbejde – det gælder også de arbejdsmiljømæssige aspekter, understreger Jesper Hejlman Hermansen.
Han er i øvrigt glad for at se, at man efter ældretopmødet har insisteret på at inddrage sundhedspersonalets egne bidrag. Har du selv et bidrag kan du komme med det her:

 Kom med dine input til idébanken