• Læs op
• Udskriv

Hver dag bides, nives eller skubbes en ansat på et nordjysk plejehjem. Hver uge trues en medarbejder med at blive slået på et bosted for psykisk eller fysisk handicappede i Aalborg eller Vesthimmerlands kommuner. 

Hver måned sygemelder en Social- og sundhedshjælper eller en pædagogisk assistent sig i Thisted eller Jammerbugt kommuner, fordi der stilles for høje krav alt for længe. Hvert år vender nogle af dem aldrig tilbage til deres fag, på grund af oplevelserne.

Arbejdslivet er til tider yderst krævende for dem, der knokler for, at de syge, de gamle og de handicappede skal have en værdig hverdag. Den psykiske belastning er til tider langt større end i størstedelen af andre jobs, man kan være beskæftiget i.

Men under Corona-krisen er en af de vigtigste redningskranse, til at afværge at velfærdsarbejderne går ned med flaget psykisk, forsvundet som dug for solen. Arbejdstilsynet er nemlig stoppet med at lave grund-tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på plejehjem, bosteder og i psykiatrien. Årsagen er frygt for spredning af Covid19. 

Ræsonnementet kan lyde fornuftigt, idet Arbejdstilsynets dygtige ansatte jo bevæger sig rundt på mange forskellige arbejdspladser i løbet af en uge, og derfor kan være potentielle smittekilder fra eksempelvis plejehjem til plejehjem. Men der er tale om en voldsom overforsigtighed. Tilsyns-folkene kan uden problemer tage de samme hensyn som alle os andre. Spritte af og holde afstand. Tilsynene kræver ingen fysisk kontakt. Ej heller behøver de at have kontakt med borgerne, som opholder sig på matriklen. Det handler kun om de ansatte. Komisk bliver det, når Arbejdstilsynet faktisk fortsat tager ud for at lave tilsyn af det fysiske arbejdsmiljø. Dét er også vigtigt. Men der er altså mere end et ben på skamlen. Og hvis den ikke har alle ben at stå på, så vælter den.

Fraværet af tilsyn risikerer at have en høj pris for den enkelte velfærdsarbejder. Hun har knoklet i månedsvis for at afbøde de værste konsekvenser af Corona-smitten for de borgere, hun hjælper i det daglige. Hun har arbejdet mere end normalt, har fået uvante opgaver og har skulle være uhørt fleksibel i forhold til arbejdstider. Med andre ord minimum tre af de ingredienser, som stress bliver brygget af. Så har jeg slet ikke nævnt usikkerheden i forhold til selv at blive smittet eller frygten for at smitte en sårbar.

Grænsen er nået for, hvor meget man kan presse social- og sundhedspersonalet, husassistenten og den pædagogiske assistent. Smid den mentale redningskrans tilbage til arbejdspladserne - sæt grund-tilsynene af de psykiske arbejdsmiljø i gang igen. Det vil ikke bare gavne den enkelte. Det vil gavne hele samfundet.