Vil ny uddannelse også give mere anerkendelse til danske portører?

Han fortæller, at han og de øvrige portører har været spændte på at udveksle erfaringer med de norske jenter og gutter. Med erfaringsudvekslingen er de blevet noget klogere på den nye erhvervsuddannelse som portører har i Norge.
I Norge har portørerne, til forskel fra Danmark, haft en erhvervsuddannelse siden 2015, og den har Tobias været særligt spændt på at høre mere om. Den hører under ”Helse og opvækst” og har et grundforløb som primært har fokus på pædagogik, etik, norsk, engelsk og matematik. Herefter vælger man at blive portør, som er en af de 11 studieretninger som grundforløbet giver adgang til. Det, at uddannelsen er blevet til en erhvervsuddannelse, har betydet, at flere kvinder har valgt faget.

Erhvervsuddannelse, lærlinge og praksiskandidater
Erhvervsuddannelsen til portør varer knap fire år. Derudover kan du blive portør via en lærlingeuddannelse, som er for de mest skoletrætte. Har ansatte fem års arbejdserfaring eller mere i faget, kan de blive praksiskandidater og få uddannelsen på væsentligt kortere tid. Tobias mener, at den store fordel ved den norske model er, at man kan have to indgange til faget, så man får det bedste af de to verdener. Man får både de helt unge, og man får de lidt ældre og derved de mere erhvervserfarne.

De danske portør-repræsentanter fra både Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital fik eksemplarer af lærebøgerne. Bøgerne giver en god indføring i de opgaver som norske portører varetager, men de kommer dog først i spil efter to års grunduddannelse, hvor de studerende starter på den praktiske del. Tanken er, at alle norske portører skal have de samme færdigheder og bedømmes efter en teoretisk eksamen samt en tredages praktisk eksamen. Den praktiske del handler om at planlægge en arbejdsdag og forklare, hvorfor man gør som man gør. Derudover skal den studerende være i stand til at risikovurdere de enkelte opgaver. Pensum i uddannelsen er en standardisering af faget og indeholder teori og viden om, hvad det vil sige at være professionel portør i Norge.

Ny uddannelse giver anerkendelse
Den nye uddannelse har gjort, at de norske portører oplever, at faget er blevet mere anerkendt og meget mere tydelig i kraft af lærebøgerne. Den er blevet et tydeligt alternativ til de øvrige sundhedsuddannelser, når unge skal vælge karrierevej. ”Det er godt at se, at de oplever at portørernes kompetencer er blevet mere og bedre beskrevet. Det er noget som de virkelig kan bruge i hverdagen på hospitalerne, når nye arbejdsopgaver kommer på tale. Med uddannelsen og fagbøgerne er det blevet meget tydeligere, hvad portørerne egentlig kan,” understreger Tobias Clemmensen. Det er særligt beskrivelsen af opgaverne som Danmark med fordel kan tage ved lære af. Tobias ser gerne, at man i Danmark arbejder videre med erfaringerne fra Norge. Han håber, at beskrivelsen af fagligheden og kompetencerne på den måde kan blive langt tydeligere. Det vil give den nuværende aftalebaserede uddannelse et tiltrængt skub, så man kan sikre, at faggruppen står stærkere og tydeligere i forhold til det ansvar portørerne har på sygehusene. Det skal være med til at sikre, at patienter og de kliniske samarbejdspartnere får den bedst mulige kvalitet.

Sektoransvarlig for social- og sundhedsområdet, Jesper Hejlman Hermansen mener, at det er godt, at de danske portører skaber relationer ud over landegrænsen og på den måde erhverver inspiration og viden som kan anvendes på danske hospitaler. ”De danske portører besidder i forvejen en meget høj faglighed og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de norske jenter og gutter vender hjem for at fortælle om de nye faglige kompetencer som de har fået kendskab til ved besøget hos de aalborgensiske portører.”  Jesper bakker om om en forhåbentlig fremtidig erhversuddannelse for portører, hvor uddannelsen er baseret på portørarbejdet og ikke en idé med af kloning af flere fag.

Rundvisning på Aalborg Universitetshospital
Nordmændene var med på en særlig rundvisning på hospitalet, hvor de så mange af sygehusets afdelinger, den tilhørende teknologi og de forskellige hjælpemidler som portørerne benytter. Nordmændene havde et særligt ønske om at høre om de danske portørers arbejde med forflytning og forflytningsvejledning samt kapelarbejdet. De opgaver er ikke en del af portørarbejdet i Norge, hvor det fx kun er patologer som varetager opgaven med afdøde i kapellet.

Kapel-arbejdet i Aalborg
Portør Johnny Jensen gav gæsterne indblik i arbejdet som kapelassistent i det nuværende kapel som har til huse i en selvstændig bygning som man kan komme til via sygehusets mange gange. Han delagtiggjorde gæsterne i processen fra det tidspunkt, hvor afdøde bliver tilset af en læge til det tidspunkt, hvor afdøde bliver lagt på et leje i et køligt rum. Det stod klart, at Johnny og kollegerne under hele forløbet behandler den afdøde med respekt og omsorg. Udover det normale kapelarbejde med at lægge afdøde i ligklæder og kiste tager de fire aalborgensiske portører sig af omkring 180 obduktioner årligt. Der er tale om obduktioner af voksne såvel som børnefostre, og de varetager opgaven sammen med patologer, der fortæller dem hvilke organer, de har behov for se nærmere på for at fuldføre en obduktion. Johnny fortæller, at hvervet som kapelassistent er et hverv, hvor de oplæres via sidemandsoplæring.

Portører er også forflytningsvejledere
Keld Villadsen fortalte de norske gæster om den forflytning som fylder en stor del i hans hverdag. Årligt varetager han undervisningen i forflytning for hele hospitalet. Indtil videre har han undervist 1700 sygehuskolleger i forflytning, og på årsbasis bliver 400 instrueret i hvordan de bedst passer på sig selv og patienterne, når de befinder sig på sygehuset. Der er fokus på at nedbringe både de mange slidskader men også de akutte skader hos de ansatte på sygehusene. De norske portørkolleger lagde ikke skjul på, at det kunne være en interessant opgave at byde ind på i Norge, og de inviterede Keld til at komme på visit, så de kunne få mulighed for at høre endnu mere om den opgave, som nogle danske portører varetager. De er nu vendt hjem med mange ideer til hvilke opgaver, de kan byde ind på. I Norge er der mangel på helsemedarbejdere, og derfor er det oplagt at byde ind på nye opgaver.

Portøropgaver i Norge
Nordmændenes input gav også en idé om de mange opgaver som de varetager i Norge. I alt var otte norske sygehuse til stede og en repræsentant fra Stavanger fortalte, at de altid løser opgaver som helikoptermodtagelse og hjertestop. Desuden deltager de ved store skader og traumer og endelig hjælper de til ved operationer og arbejder med gipseteknik og lægger gips på ikke færre en 25 patienter dagligt. De transporterer alt fra medicinsk udstyr, senge, prøver, blod, journaler, tøris til gasflasker til afdøde og patienter.
De danske portører vil ligeledes arbejde videre med nogle af ideerne, som de har fået fra besøget, og det kan muligvis betyde en arbejdsforskydning mellem sygehusenes faggrupper. Hvad angår erhvervsuddannelsen er de også blevet meget klogere, og de vil arbejde videre med de ideer som flere danske portører har arbejdet med i flere år.