• Læs op
• Udskriv

Når man eksempelvis sætter private virksomheder til at drive et plejehjem eller en institution for unge kriminelle, så kan man være sikker på, at resultatet på bundlinjen er en vigtig faktor, og det er et problem. Det har vi set mere end 50 gange i Danmark i dette årtusinde, hvor privat drevne institutioner er lukket, fordi det viste sig ikke at være profitabelt for virksomheden. Beboerne er blevet efterladt i kaos, hvor alt det personale, de var blevet trygge ved, pludselig var fyret samtidig med, at kommunerne har fået store ekstraregninger for moradset.

Jeg savner stadig dokumentation for, at det kan betale sig, både menneskeligt og økonomisk, at lade en kapitalfond eller en udenlandsk virksomhed have tøjlerne på et plejehjem i Danmark. Eller noget sted i verden for den sags skyld. Vi har set eksempler på fupfirmaer, som fuldstændig har smadret beboernes og medarbejdernes hverdag. 

Selvom det er lokalt i Nordjylland, at jungletrommerne spiller højt om private friplejehjem og virksomhedsdrevne hospitaler, så har jeg øjnene stift rettet mod Folketingsvalget. Det vil unægtelig blive nemmere for kommunerne i Nordjylland at komme igennem med deres ideer om udlicitering til det sultne erhvervsliv. Det er åbenbart fast forankret i den blå sjæl, at aktionærer og private investorer skal tjene mange penge på andres behov for hjælp. Minimalstat husker vi alle en tidligere statsminister tale og skrive om, som var det himmerige. Det er det også. For de rige.

Partierne til højre for midten har alle dage hånet de offentligt ansatte. Liberal Alliance har været de værste, og foreslår aktuelt at fjerne 100.000 offentlige arbejdspladser. Sludder. De har kaldt offentligt ansatte for uengagerede og ineffektive. Sludder. Hver dag løber personalet stærkere og stærkere for at leve op til de standarder for pleje og omsorg, som politikerne selv har sat, men som er umulige at leve op til. Så hvis omsorgsniveauet ikke lever op til politikernes forventninger, så kan de vende pegefingeren indad. Gav vi medarbejderne de rette vilkår i Danmark, så fik borgerne velfærd i verdensklasse. Det er den slidte floskel med at pisse på nogen, og så bagefter sige de lugter. Det faldende serviceniveau bruges nu som bevisførelse for at private virksomheder bedre ville kunne løse opgaven. Politikerne skulle skamme sig. Rød som blå. 

Jeg har hørt om ansatte i velfærdsfagene, der har tænkt, at det kunne da være fint at udlicitere for eksempel beboernes tøjvask til et privat firma. En god idé i princippet. I praksis er den elendig. Kommunerne høster nemlig hvert et såkaldt unødvendigt lag fedt af på plejehjem og sygehusafdelinger. Så den ekstra tid, som ophøret af tøjvask har frigivet, vil betyde, at en tilbageværende medarbejder vil blive fyret, eller gå ned i tid. Det ville være utænkeligt, at den nyvundne tid skulle bruges på borgerne, når endnu et lag fedt ville kunne skæres af. Det er den bitre virkelighed i vores såkaldte velfærdssamfund.

Selvfølgelig kan man finde eksempler på steder, hvor det giver mening at omorganisere dokumentation af de ansattes arbejde. Men det er en anden snak.

Kerneopgaven i et velfærdssamfund er at give omsorg til børn og ældre, og alt det midt imellem. Uden at tjene penge på det. Sådan skal det fortsætte. Kun tøsedrenge privatiserer - rigtige politikere har visioner.