Læs op Udskriv Fredag den 11.02.2022 Søgnehelligdage og særlige fridage i 2022 Hvis du er ansat på døgnområdet på en kommunal eller regional arbejdsplads inden for en FOA’s område, så er du formentlig omfattet af en overenskomst indeholdende regler om søgnehelligdage og særlige fridage. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Rikke Lentz Det gælder bl.a. for dem, der er ansat som: • Social- og sundhedshjælper • Social- og sundhedsassistent • Sygehjælper • Hjemmehjælper • Plejehjemsassistent • Plejer • Sygehusportør • Husassistent (kun døgnområdet) • Omsorgs- og pædagogmedhjælper • Pædagogisk assistent (kun døgnområdet) Søgnehelligdage Søgnehelligdage er helligdage, som ikke falder på en søndag. I 2022 er det følgende dage: • 1. januar 2022 • Torsdag den 14. april (Skærtorsdag) • Fredag den 15. april (Langfredag) • Mandag den 18. april (2. påskedag) • Fredag den 13. maj (Store bededag) • Torsdag den 26. maj (Kristi Himmelfartsdag) • Mandag den 6. juni (2. pinsedag) • Lørdag den 24. december (juleaftensdag) – gælder dog ikke faste nattevagter • Mandag den 26. december (2. juledag) For hver af disse dage optjener man ret til frihed svarende til ens ansættelsesgrad (timetal) divideret med 5. Dette kalder man også nedskrivning. Det betyder, at man skal arbejde det antal timer mindre i den normperiode/opgørelsesperiode, hvor søgnehelligdagen nedskrives. Derudover skal der for hver søgnehelligdag markeres en dag, hvor man har en fridag. På det regionale område nedskrives timerne på søgnehelligdagen og friheden gives på dagen, medmindre der er planlagt arbejde eller fridøgn herpå. I så fald skal fridagen markeres på en anden dag i normperioden. På det kommunale område nedskrives timerne typisk på samme dag, som friheden placeres. Eksempler på antal timer som nedskrivningen for en søgnehelligdag: • Ansættelse på 37 timer/uge er friheden 7,4 timer • Ansættelse på 35 timer/uge er friheden 7,0 timer • Ansættelse på 34 timer/uge er friheden 6,8 timer • Ansættelse på 33 timer/uge er friheden 6,6 timer • Ansættelse på 32 timer/uge er friheden 6,4 timer • Ansættelse på 30 timer/uge er friheden 6,0 timer Særlige fridage Fælles for de 3 nedenstående dage er at der ikke gives erstatningsfrihed, såfremt man arbejder på dagene. Det samme gælder, hvis man har ferie eller fri på dagen. 1.maj På det kommunale område er 1. maj en dag, hvor det så vidt muligt skal gives fri mellem kl. 12 og 24. Hvis man skal være på arbejde i tidsrummet, skal man have tillæg svarende til søndagstillæg. På det regionale område er 1. maj en dag, hvor der fra dagstjenestens begyndelse og til kl. 24 gives fri så vidt det er muligt. Hvis man skal på arbejde i tidsrummet, skal man have tillæg svarende til søndagstillæg. For begge områder gælder: Hvis 1. maj falder på en søndag eller en søgnehelligdag, træder 1. maj i baggrunden og dagen betragtes som søndag eller søgnehelligdag. I 2022 falder 1. maj på en søndag. Grundlovsdag (5. juni) På det kommunale område er Grundlovsdag en dag, hvor der så vidt muligt skal gives fri mellem kl. 12 og 24. Hvis man skal være på arbejde i tidsrummet, skal man have tillæg svarende til søndagstillæg. Hvis Grundlovsdag falder på en søndag eller en søgnehelligdag, træder 5. juni i baggrunden og dagen betragtes som søndag eller søgnehelligdag. På det regionale område er Grundlovsdag en normal arbejdsdag, medmindre der på arbejdspladsen er indgået aftale om at bytte rundt på 1. maj og Grundlovsdag – så 1. maj er en normal arbejdsdag og Grundlovsdag indtræder i reglerne om 1. maj. I 2022 falder Grundlovsdag på en søndag. 31. december (Nytårsaftensdag) På både det kommunale og regionale område er den 31. december en dag, hvor der så vidt muligt skal gives fri mellem kl. 12 og 24. Hvis man skal være på arbejde i tidsrummet, skal man have tillæg svarende til søndagstillæg. Hvis 31.12 falder på en søndag eller en søgnehelligdag, træder 31. december i baggrunden og dagen betragtes som søndag eller søgnehelligdag.