En skammens dag, da bededag blev skrottet
”Det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget … overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter,” sagde Peter Hummelgaard for et par år siden. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt…
Af: Kristian Gaardsøe
Nu er store bededag afskaffet fra 2024, selvom vi kæmpede til det sidste. Vi gjorde modstand, vi skrev læserbreve, vi skrev under… i håb om, at de ville holde snitterne fra den danske aftalemodel. Men de folkevalgte efterkom ikke vælgernes ønsker. De stemte for forslaget og nu er store bededag afskaffet. En skammens dag - da det skete.
Det lovforslag greb i den grad ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere løbende forhandler løn og arbejdsvilkår. Det har været sådan i en menneskealder, men åbenbart ikke mere. Det betyder blandt andet for sundhedspersonalet, at de fra 2024 ikke har fri på store bededag mere. En frihed de har betalt via overenskomsten. Det betyder, at de ikke længere kan få helligdagsbetaling, tillæg eller erstatningsfrihed på netop den helligdag. Det er honorering, som de, via medlemskab i en fagforening, har forhandlet sig til. For nogle af FOAs sundhedsfaglige grupper ydes fx et tillæg, der udgør 50 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.
Efter regeringen og flere andre partier har skrottet den helligdag, er vi mange, som står tilbage med et meget dårligt førstehåndsindtryk af den nye SVM-regering. Et indtryk af nogen, som ikke ønsker at lytte til de medarbejdere, som de om nogen får brug for de kommende år.
Det er uhørt, at de i deres iver efter at skaffe penge til krudt og kugler glemmer at lytte. At bruge pengene til krig er en tåkrummende bortforklaring, som vi sent vil glemme dem for.
Det er i den grad et skråplan, at de med et pennestrøg fjerner forhandlede aftaler på det danske arbejdsmarked. Det bekymrer i den grad, at regeringen på den måde vælger at gå uden om arbejdsmarkedets parter. Det er et groft angreb på den forhandlingsmodel, og vi kan blot frygte for fremtiden.
Det havde klædt Regeringen at kalde til trepartsforhandlinger for at finde en løsning - nøjagtig som det skete under corona. Den danske aftalemodel høster store roser, men da det gjaldt, tromlede SVM-regeringen de hårdt tilkæmpede rettigheder til at forhandle.
Nu er der i stedet skattelettelser til de rige og så lader de arbejderne betale gildet. Uklogt af dem at rage uklar med alle arbejderne.