Lyt til Jans melding efter happening
Jan Trangeled er portør og han er bekymret for regionens spareplaner.
Han mener, politikerne ikke forstår, at ny teknik ikke løser alle problemer.
Teknik kan ikke erstatte mennesker. Portørerne og alle de sundhedsansatte har brug for flere kolleger for at kunne udføre deres arbejde ordentligt – ikke besparelser.
Af: Inge-Marie Krøier
Der blev delt æbler ud til happening ved regionshuset og spørgsmålet var - kan et æble om dagen holde doktoren fra døren?
Flere nordjyske fagforeninger delte æbler ud til regionspolitikerne i Regionshuset i Aalborg.
FOA Nordjylland og de øvrige sundhedsansatte ville gøre opmærksom på de store besparelser, som regionen har planlagt for de næste år. Besparelser som vil ramme både borgere, patienter, pårørende og personale hårdt.
De ansatte forstår godt, at Region Nordjylland har et stramt budget, når der kommer flere og flere patienter. Men de appellerer til, at politikerne på Christiansborg tager ansvar og sender flere penge til regionen.
Gør de ikke det, vil det gå ud over sundhedsvæsenet og patienternes sikkerhed. Måske tror politikerne, at et æble om dagen er nok til at holde folk raske?
Pressemeddelelse sendt i forbindelse med vedtagelse af budgettet i Region Nordjylland
Her billeder fra happening ved regionshuset den 25. september 2023, hvor en del FOA-medlemmer var mødt op.