FOA Nordjylland, Rendsburggade 6, Aalborg.
Refusion af p-afgift gælder for dig der er tillidsvalgt, og skal deltage i læringsaktiviteter, uddannelse og møder mv., hvor FOA er indkalder.
Foto: Inge-Marie Krøier

Info om parkering i Rendsburggade, Aalborg (tillidsvalgte)

Til dig, der er tillidsvalgt, og skal deltage i læringsaktiviteter, uddannelse og møder mv., hvor FOA er indkalder.

Skal du parkere ved FOA Nordjyllands nye lokaler i Rendsburggade 6 i Aalborg og samtidig deltage på eksempelvis læringsdage, grunduddannelse, arbejdsmiljøuddannelse eller andre kurser for tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, er der nogle vigtige parkeringsoplysninger, du skal være opmærksom på.

Det vil altid koste at parkere i nærheden af FOA Nordjyllands nye lokaler, men skal du deltage i en af de nævnte FOA-aktiviteter, så kan du få din afgift refunderet via:

Mit FOA

Parkeringspladserne ved Rendsburggade 6, er forbeholdt medlemmer, der skal til kortere møder i fagforeningshuset. Derudover vil der være parkeringspladser til ansatte.


Mulige parkeringsmuligheder for dig der er tillidsvalgt

1. Parkeringshuset under Musikkens Hus, Østre Havnegade 31, 9000 Aalborg.

Pris: 16 kr. pr. time. Betaling: Betal via betalingsautomater eller apps som EasyPark

 Praktisk info om parkering ved Musikkens hus

2. Parkeringshuset under Friis Shoppingcenter, Nytorv 27, 9000 Aalborg.

Pris: Første time gratis, derefter 14 kr. pr. påbegyndt time. Betaling med EasyPark, ParkMan og ParkPark

Praktisk info om parkering i Friis

Vigtig information
FOA Nordjylland har ingen aftale med hverken Musikkens Hus eller Friis. Hvis du oplever problemer med parkering, bedes du kontakte de respektive parter direkte.


Begge parkeringsmuligheder kræver betaling, men vær opmærksom på, at beløbet vil blive refunderet af FOA.

Hvordan får jeg refusion for kurser og møder?

  1. Parkér din bil – evt. i et af de nævnte parkeringshuse.
  2. Gem din parkeringsbillet eller kvittering fra appen.
  3. Indsend billetten/kvitteringen (evt. som billede) sammen med en anmodning om kørselsrefusion til FOA
  4. Beløbet refunderes efter behandling af din anmodning.
  5. Ved flerdages kurser, indsend en samlet anmodning via Mit FOA

Mit FOA