Læs op Udskriv Mandag den 22.11.2010 Helle og Villy i dialog Helle og Villy i dialog med unge under uddannelse Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Lene Lindberg Mandag den 22. november besøger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og SFs formand, Villy Søvndal, sammen uddannelsessteder Socialdemokraterne og SF tager nu i fællesskab rundt i Danmark for at tale med danskerne om, hvordan vi skaber ny vækst i Danmark, og får råd til at investere i uddannelse, forskning og sygehuse. Det sker som et led i kampagnen ”Sammen om Danmark”. Mandag den 22. november besøger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og SFs formand, Villy Søvndal, i fællesskab Borupgaard Gymnasium i Ballerup og Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. - Vi vil gerne i dialog med de unge, der er under uddannelse. Vi har brug for en ny regering og en ny politik, hvis vi skal skabe vækst, nye arbejdspladser og et bedre uddannelsessystem, siger Helle Thorning-Schmidt. - Regeringens vej betyder nedskæringer på SU, folkeskoler og uddannelser. Men Danmark bliver ikke rigere af, at vores børn og unges uddannelser forringes. Vi skal tværtimod satse på bedre uddannelser og forskning, siger Villy Søvndal. Program: Kl. 11:55-13:00Fri debat med eleverne på Borupgaard Gymnasium, Lautruphøj 9, 2750 Ballerup Kl. 14:00-15:00Besøge grundforløbselever i bl.a. køkkenet og tømrerværkstedet på Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, Hillerød. Arrangeret i samarbejde med LO Nordsjælland. Kl. 15.10-15:45Gade-dialog på Torvet i Hillerød For yderligere information kontakt hos Socialdemokraterne Noa Redington på 33374084 og hos SF Thomas Sæhl på 33374499 Med venlig hilsen Thomas Sæhl Sørensen Personlig rådgiver Medlemssekretærer og Rådgivere (SF) Christiansborg DK-1240 København K. Tlf. +45 33 37 55 00 Dir. +45 33 37 44 99 www.ft.dk